Arrangementer

Cubiks A/S og Kammeradvokaten/ Advokatfirmaet Poul Schmith byder velkommen til en morgen, hvor vi giver dig et juridisk og praktisk HR-perspektiv på den nye persondataforordning, herunder hvilken betydning forordningen vil få for håndteringen af persondata.

Er din HR-organisation klar til den nye persondataforordning?

Kammeradvokaten, Vester Farimagsgade 23, 1606 København V

HR bliver direkte berørt af den nye persondataforordning, som finder anvendelse fra den 25. maj 2018.
 
Cubiks A/S og Kammeradvokaten/ Advokatfirmaet Poul Schmith byder velkommen til en morgen, hvor vi giver dig et juridisk og praktisk HR-perspektiv på den nye persondataforordning, herunder hvilken betydning forordningen vil få for håndteringen af persondata.

Kammeradvokaten/ Advokatfirmaet Poul Schmith er et af landets største, private advokathuse med over 500 medarbejdere og har stor erfaring inden for både det offentlige og den private sektor.

Cubiks er et globalt konsulentfirma inden for Talent Management og er markedsledende udvikler og leverandør af arbejdstest og psykologiske test. Tusindvis af kandidater gennemfører hver dag erhvervspsykologiske test på Cubiks’ platform, og totalt blev der udført mere end 2,1 mio. tests på Cubiks’ testsystem i 2016.

Under morgenseminaret gennemgås følgende:

Hvad er nyt, og hvad er uændret for HRs behandling af persondata?
v/ Niels Banke, Advokat, Partner samt Jesper Nørøxe, Advokat, Director, Kammeradvokaten
• Hvad betyder ændringerne i praksis, og hvilke processer skal HR revidere?
Vi vil komme ind på temaer som:
o Hvor længe må personoplysninger opbevares?
o Har ansatte (og ansøgere) fået udvidede rettigheder?
o Hvilket samtykke kan bruges som behandlingsgrundlag?
o Hvilke krav stilles til dataopbevaring? Sikkerhed, geografisk placering.

Indsigt i databehandlerens perspektiv
v/ Tabita Jørgensen, Consultant og Kristian Terp-Hansen, Managing Consultant, Cubiks
• Hvad betyder persondataforordningen i forhold til opbevaring af persondata til brug for selektion og udvikling af talent?
• Balancen mellem: ”Kandidatens ret til at blive glemt” versus ”Virksomhedens ønske om strategisk brug af persondata”.
• Multinationale virksomheders arbejde med talent og data på tværs af landegrænser – med udgangspunkt i et konkret casestudie.

Morgenmødet afsluttes med spørgsmål og diskussion.

Målgruppe
Arrangementet er målrettet offentlige og private HR-professionelle eller andre der beskæftiger sig med håndtering af medarbejderforhold internt i deres organisation.

Praktisk
Der er ankomst med kaffe og let morgenmad fra kl. 08.00. Oplæggene starter kl. 08.30. Det er gratis at deltage i arrangementet.


Pris 0,- DKK
Del på LinkedIn Del på Facebook