Arrangementer

Deltag i Danmarks største udbudskonference, hvor 21 af landets førende udbudseksperter giver dig den nyeste viden på udbudsområdet.

Udbudskonference

Crowne Plaza Copenhagen Towers​, Ørestads Boulevard 114-118, 2300 København S

Indhold

Den nuværende udbudslov har været i brug i snart 2 år, og en række praktiske problemstillinger har vist sig. På konferencen får du et helikopterperspektiv over tiden der er gået med udbudsloven.

Hovedfokus på konferencen er udbudsrettens grænseområder, hvor vi ser på de områder som i praksis har vist sig at være vanskelige: områder, som overlapper med andre regelsæt, der har indflydelse på udbud. Det gør sig bl.a. gældende inden for statsstøttereglerne og konkurrencereglerne, hvor der kan være tvivl om, hvornår man gør det rigtige og ift. konkurrencereglerne,  hvornår man bevæger sig i retning af ulovlig karteldannelse.

Vi ser også på håndtering af samfundskritiske ydelser – herunder krydsfeltet med virksomhedsoverdragelser, hvor man skal forholde sig til udbud, personale m.v. og ikke mindst, hvordan den samfundsmæssige ydelse leveres og derfor skal drives videre på smidig og lovlig vis.

Der er samtidig fokus på undtagelsessituationer, som har stor praktisk betydning. Hvad skal der f.eks. til for, at der forelægger en undtagelsessituation, hvornår er der reelt tale om en eneleverandørsituation m.v.

Ud over konferencens hovedspor kan du yderligere vælge mellem tre forskellige spor: 

  • Spor 1: Udbudsrettens grænseland
  • Spor 2: Forsyningsvirksomheder
  • Spor 3: Samfundskritiske ydelser

Det giver dig en enestående mulighed for at tilpasse niveau og emner til din profil. Vi har inviteret en række specialiserede indlægsholdere, som giver dig svar på gråzonerne og de svære problemstillinger. 

Du kan frit vælge at skifte spor og dermed høre indlæg på tværs af de tre forskellige spor. Vi indlægger en kort overgangspause, så du kan nå at finde dig til rette. 

Formål

På konferencen opdateres du på den nye danske udbudslov af en række eksperter og får en grundig indsigt i betydningen af de praktiske erfaringer med loven.

Målgruppe

Konferencen er målrettet alle, som i deres dagligdag anvender udbudsreglerne, og som ønsker at blive endnu bedre til at gennemføre effektive udbud uden unødvendige omkostninger. Både som ordregiver og tilbudsgiver har du stor gavn af at deltage, da vi behandler højaktuelle problemstillinger fra begge sider af bordet.

Tilmelding

Tilmeld dig konferencen her.

Del på LinkedIn Del på Facebook