Arrangementer

Rundvisning i Gestapos hovedkvarter i København

Kom og mærk historiens vingesus og hør de spændende beretninger om Shellhusets historie.

Shellhuset blev under 2. verdenskrig brugt som hovedkvarter af Gestapo, og bygningen blev i 1945 bombet af det britiske luftvåben.

Hør om Shellhusets spændende og dramatiske historie fra 2. verdenskrig gennem en historisk rundvisning. Hør fx historierne bag mindetavlerne over de faldne modstandsfolk og britiske piloter, og kom med ned under bygningen, hvor otte dræbte modstandsfolk lå, indtil de blev begravet i det, som vi i dag kender som Mindelunden.

Rundvisningerne bliver afholdt af historikerne Henrik Skov Kristensen og Steen Andersen, der begge har speciale i besættelsestiden i Danmark. 

I dag huser Shellhuset Kammeradvokaten/ Advokatfirmaet Poul Schmith, som rådgiver både offentlige myndigheder og private virksomheder og fører mere end 1.500 retssager årligt.

Rundvisningen varer 20 min. og er gratis.

Mødestedet er ude foran Shellhuset på hjørnet ved Vester Farimagsgade/Kampmannsgade.

Nedenfor ser du de hold, der stadig har ledige pladser. Vises der ingen hold, er alle rundvisningerne fuldt booket. Vi anbefaler i så fald, at du møder op på aftenen og spørger vores medarbejdere, om der er frigivet flere pladser på nogle af rundvisningerne.