Arrangementer

Kammeradvokaten tilbyder nu en modulopbygget juridisk uddannelse for offentlige ledere og specialkonsulenter med lederpotentiale og -ambitioner.

Juridisk udviklingsprogram for offentlige ledere

Kammeradvokaten, Vester Farimagsgade 23, 1606 København V

Kammeradvokaten tilbyder nu en modulopbygget juridisk uddannelse for offentlige ledere og specialkonsulenter med lederpotentiale og -ambitioner. 

Ledere i den offentlige forvaltning står ofte overfor juridiske udfordringer, som de gerne skal kunne identificere hurtigt og instinktivt. På uddannelsen kvalificerer vi dig til at genkende juridiske opmærksomhedspunkter i forbindelse med sagsbehandling, strategi, policyudvikling og implementering.

Du bliver i stand til at spotte juridiske udfordringer, som der bør tages hånd om. Du får en række praktisk anvendelige redskaber og juridiske ”genkendelsesmekanismer”, som du straks kan bruge aktivt i dit daglige arbejde. Efter uddannelsen vil du dermed kunne bidrage til at sikre retssikkerhed hele vejen rundt i organisationen.

Det lærer du
På uddannelsen vil du opnå indsigt i de centrale dele af den jura, der vedrører offentlig forvaltning. Vi vil derfor komme ind på mange forskellige juridiske områder, som du som leder eller specialist kan komme i berøring med i dit arbejde:

• HR- og personalejura, herunder persondataretlige forhold
• Risikostyring og kvalitetsstyring på det juridiske område
• Borgerbetjening, herunder organisering og compliance; bl.a. i relation til aktindsigt og etablering af administrationsgrundlag
• Aftaleindgåelse og kontraktstyring
• Myndigheders ageren på kommercielle markeder samt offentlig selskabsret og organisering

Målgruppe
Uddannelsen er målrettet dig, som er leder eller specialkonsulent med lederambitioner i en offentlig forvaltning.

Dem møder du
På uddannelsen vil du møde advokater fra Kammeradvokaten, som er førende specialister i jura af relevans for det offentlige.

Uddannelsens form
Uddannelsen består af et modulopbygget program med netværk, videndeling og cases. Undervisningen vil være tilrettelagt på en måde, så deltagerne involveres og samarbejder løbende. Netværk er en vigtig del af uddannelsen, og der vil derfor være gode muligheder for løbende at erfaringsudveksle med de andre deltagere. Uddannelsen varer tre enkeltstående dage. Prisen for alle tre moduler er DKK 17.500,- ekskl. moms pr. deltager. Der vil maksimalt være 25 deltagere pr. hold. Uddannelsen afsluttes med en diplomoverrækkelse (ingen eksamen). 

Tid og sted
Vi starter et nyt uddannelseshold op i marts 2018. Modulerne vil foregå på følgende datoer:
• Modul 1: 20. marts 2018, kl. 09.00-16.00
• Modul 2: 23. april 2018, kl. 10.00-20.00 (inkl. middag)
• Modul 3: 17. maj 2018, kl. 09.00-16.00
Undervisningen foregår hos Kammeradvokaten i København.

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål eller andet, er du velkommen til at skrive til os på kontakt@kammeradvokaten.dk, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.



Pris 17.500,- DKK ekskl. moms.
Del på LinkedIn Del på Facebook