Arrangementer

Data er guld, og tilliden til Staten er på spil i en eskalerende ”cyberkrig” med mange aktører.

Hackerne mod Staten – livedebat om cybersikkerhed

B15 - Kammeradvokatens Demokratitelt, Allinge, Bornholm

Data er guld, og tilliden til Staten er på spil i en eskalerende ”cyberkrig” med mange fronter og endnu flere aktører. Er vi parate til at håndtere sikkerhedsbrud i cyberspace? Og hvordan opdager og imødegår vi angreb på Danmarks vitale it-infrastruktur?

Kammeradvokaten inviterer til aktuel debat, hvor journalist Niels Krause-Kjær styrer slagets gang, når den professionelle hacker møder de, der skal beskytte landet mod de cyberkriminelle.

Hvad gør Forsvaret for at sikre Danmark mod cyberangreb? Og hvilken strategi og håndtering af sikkerhed foreligger ved sikkerhedsbrist i landets kritiske it-infrastruktur? Hvor ser den professionelle hacker, at Danmark skal udvikle sig for at sikre, at vores data og systemer ikke udnyttes af de forkerte?

Væksten i det digitale marked og interessen for beskyttelse af den danske vitale it-infrastruktur og borgernes data har aldrig været større – så kom og vær med, når cybersikkerheden debatteres.

Panelet består af:

  • Claus Hjort Frederiksen, Forsvarsminister, Venstre
  • Marianne Sørensen, Vicedirektør, Digitaliseringsstyrelsen
  • Maria Damborg Hald, Vicedirektør, Moderniseringsstyrelsen
  • Christian Dinesen, Senior Security Architect, NNIT
  • Tom Holsøe, Partner og advokat, Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmith

Ordstyrer: 
Niels Krause-Kjær, Tv-vært, Danmarks Radio

Arrangementet er efterfulgt af 30 minutters ”spørgetime”, hvor du kan blive hængende og tage en snak med vores jurister om fx digitalisering, cybersikkerhed og borgerdata.

Del på LinkedIn Del på Facebook