Arrangementer

Kammeradvokaten deltager i år på Digitaliseringsmessen 2018 med fokus på bl.a. persondata og cybersikkerhed.

Digitaliseringsmessen 2018

Odense Congress Center, Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ

Kammeradvokaten deltager igen i år på Digitaliseringsmessen i Odense. Denne gang sender vi vores specialister inden for persondata og cybersikkerhed afsted – og de får naturligvis følgeskab af vores søde robot, PIXI.

Danmark er på vej mod at blive et stærkt digitaliseret samfund, og med digitaliseringen følger desuden mange juridiske udfordringer, som skal håndteres løbende. Samtidig skal myndigheder, kommuner og virksomheder forholde sig til en stadig stigende regulering på området. Vi rådgiver om de juridiske udfordringer og leverer skræddersyede og integrerede løsninger, som understøtter kundernes forretningsmæssige mål.

Kammeradvokatens IT- og Digitaliseringsteam er et af landets største på området. Teamet består af førende specialister i it-ret, digitalisering, persondataret, sikkerhed og immaterialret. Vores specialister har betydelig og mange års erfaring i at rådgive i it- og digitaliseringsprojekter med dedikeret fokus på værdiskabelse for kunden og kundens behov.

Guidet tur om Data, Privatliv, Transparens & Sikkerhed
Vores eksperter inden for cybersikkerhed, persondata & compliance står klar til at modtage interesserede deltagere på den guidede tur om Data, Privatliv, Transparens & sikkerhed. Tilmeld dig den guidede tur og lad os fortælle dig om de vigtigste juridiske budskaber inden for emnerne. Turen går forbi Kammeradvokatens stand, nr. C15, kl. 13.20-14.05. Tilmeld jer her: https://tilmeld.kl.dk/guidedeture18

Vi glæder os til at gå i dialog med en masse mennesker på dette års Digitaliseringsmesse. Kig forbi vores stand på plads C15 og lad os tage en uformel snak.

Læs mere om Digitaliseringsmessen her: https://www.digitaliseringsmessen.dk/

Del på LinkedIn Del på Facebook