Hop til indhold kammeradvokaten
 

UDFØRELSE AF ADVOKATOPGAVEN

3.1 Advokatfirmaet Poul Schmith definerer opgaven for klienten i samarbejde med klienten. En opgave kan omfatte én eller flere advokatydelser for den samme klient eller for flere klienter.

3.2 Advokatfirmaet Poul Schmith, herunder firmaets partnere og juridiske medarbejdere, udfører opgaven i overensstemmelse med kravene til adfærd og etik i retsplejelovens regler om advokater og Advokatrådets advokatetiske regler.

3.3 Advokatfirmaet Poul Schmith har et certificeret kvalitetsstyringssystem (Dansk Standard DS/EN ISO 9001). Det sikrer, at vi tilfører alle sager den nødvendige faglige ekspertise, at vi behandler alle sager i et samarbejde mellem en kompetent sagsansvarlig, som står for det daglige arbejde, og en erfaren sagspartner, som bl.a. påser styring af sagen, og at vi i øvrigt varetager opgaven for klienten i overensstemmelse med klientens krav og forventninger. Det sikrer også, at klienten har mulighed for at få behandlet en klage vedrørende sagens behandling i vores interne klagesystem.

3.4 Advokatfirmaet Poul Schmith returnerer klientens originale sagsakter, når opgaven er udført, og vi arkiverer egne sagsakter i mindst 5 år.

Detalje_A