Hop til indhold kammeradvokaten
 

FORRETNINGSOMRÅDER

Vores virksomhed dækker stort set alle retsområder. Og ofte har sagerne et vidererækkende perspektiv - juridisk og samfundsmæssigt. Det medvirker til at gøre samarbejdet med vores offentlige klienter både udfordrende og meningsfuldt.

Som det fremgår af beskrivelser af de enkelte forretningsområder spænder vores sager vidt: Fra store principielle spørgsmål, som f.eks. hvorvidt det var grundlovsstridigt at deltage i krigen i Irak, til spørgsmål om, hvorvidt en borger er blevet tilkendt den rigtige erstatning i forbindelse med en patientskade.

For os er alle sagerne vigtige - og vi vender enhver sten for at sikre det rigtige udfald.

 

VI HAR VALGT SIDE

Det er grundlæggende for vores forretningsstrategi, at vi værner om vores habilitet.

Vi har helt overordnet valgt side til fordel for staten og det øvrige offentlige Danmark.

Derudover har vi på mange konkrete områder valgt side. F.eks:

  • Vi repræsenterer altid skattemyndighederne i skattesager.
  • Vi er på arbejdsgiverens side i sager om arbejds- og ansættelsesret.
  • Vi er på bygherrens side i byggesager.
  • Vi er på kreditorside i forbindelse med konkurssager.
  • Vi er på myndighedernes side i udbudssager.
  • Vi repræsenterer Miljøministeriet og dets institutioner på miljøområdet.

Disse valg afskærer os naturligvis fra potentielt lukrative forretningsområder.

Vi mener imidlertid ikke, at det er foreneligt med rollen som advokat for staten at repræsentere andre klienter på områder, hvor der kan opstå konflikt med staten.

Læs vores habilitetspolitik.