Hop til indhold kammeradvokaten
 

ADVOKATSEKRETÆR

Er du mundtligt og skriftligt velformuleret? Er du ansvarsbevidst og engageret? Så er Kammeradvokaten måske det rette sted for dig.

Vi ansætter løbende dygtige sekretærer, gerne med erfaring fra et andet advokatfirma, men det er ikke en betingelse.

Vi lægger vægt på at kunne tilbyde gode og attraktive ansættelses- og arbejdsvilkår med mulighed for deltagelse i relevante kurser.
 
Vores advokatsekretærer er normalt tilknyttet 2-3 jurister, som de planlægger det daglige arbejde sammen med.

Arbejdsopgaverne varierer, alt efter hvilken afdeling du arbejder i, men vil generelt tage udgangspunkt i:

  • Skriveopgaver efter diktafon
  • Forberede materiale til møder
  • Organisere og screene e-mails og fysisk post
  • Generel kvalitetssikring, korrektur og overholdelse af deadlines

Vi lægger vægt på en god uddannelse, skriftlig og mundtlig formuleringsevne samt tidligere erhvervserfaring. Vi forventer, at vores advokatsekretærer er effektive, ansvarsbevidste, servicemindede, fleksible, besidder teamspirit og kan bevare overblikket i en til tider hektisk hverdag.
 
Arbejdstiden er fra kl. 09.00 til kl. 16.30 med mulighed for en vis fleksibilitet.

Vi opslår ledige stillinger på hjemmesiden her.

Tastatur

MØD VORES MEDARBEJDERE

Hvordan er livet som advokatsekretær hos Kammeradvokaten?

Mød Betina og Danielle, som er ansat som sekretær i firmaet.

Mød Betina

Mød Danielle