Hop til indhold kammeradvokaten
 

CSR - SOCIAL ANSVARLIGHED

Troværdighed. Løsningsorientering. Engagement. Tre centrale værdier, som er grundlaget for Kammeradvokaten som virksomhed. Ikke blot i forbindelse med vores samarbejde med klienterne, men også når det gælder vores indsats som social ansvarlig virksomhed.

Hos Kammeradvokaten har vi fokus på tre CSR-områder: Pro bono-arbejde, miljø og sundhed/trivsel.

Pro bono
Vi har indgået et pro bono-samarbejde med Ungdommens Røde Kors, hvor vi yder gratis juridisk rådgivning til organisationen. Det gør vi, da vi som virksomhed ønsker at tage et samfundsmæssigt ansvar ved netop at gøre dét, vi er bedst til: Yde solid juridisk rådgivning. Samtidig arbejder Ungdommens Røde Kors med en målgruppe, og efter et værdisæt, som vi bakker op om.

Læs mere i pressemeddelelsen fra Ungdommens Røde Kors her.
Eller læs Ungdommens Røde Kors' artikel om samarbejdet her.
Læs mere om initiativet "Den Fri", som Kammeradvokaten støtter her.

Miljø
Vi stræber konstant efter at være miljøbevidste, herunder tænke i måder hvorpå vi kan spare på strømmen og reducere vores papirforbrug mv.

Sundhed/trivsel
Vi arbejder kontinuerligt på at skabe en sund og god arbejdsplads for vores medarbejdere. Vi har f.eks. et samarbejde med Hjerteforeningen, som rådgiver vores kantine i forhold til sund kost. Vi har også en frugtordning, fysioterapiordning og sundhedsforsikring - og vi tænker løbende i nye tiltag på området.

Andre initiativer
Kammeradvokaten indgår også i andre aktiviteter, som viser firmaets sociale ansvarlighed.

Mangfoldighedscharteret:
Kammeradvokaten er blevet optaget i Københavns Mangfoldighedscharter. Vores optagelse betyder, at vi som virksomhed lever op til retningslinjerne for at understøtte, at vi fremmer livskvalitet og vækst gennem mangfoldighed. Læs mere her.

Virksomheders velfærdsalliancer:
Derudover har vi bidraget til publikationen "Virksomhedernes velfærdsalliancer - samarbejder om socialt ansvar", som er publiceret af Københavns Kommune og Mandag Morgen. Læs mere her

IT-udstyr til Cambodia:
I et samarbejde med frivilligorganisationerne Seniorer uden grænser og Computergruppen Comsug, har Kammeradvokaten doneret sit gamle IT-udstyr til skolebørn i Cambodia. Comsug sender i 2012 en frivillig af sted for at hjælpe med vedligeholdelse og oplæring ifm. brugen af computerne. Læs mere og se billeder her.

 

Bornelob_www.jpg

SAMARBEJDET MED UNGDOMMENS RØDE KORS

Ungdommens Røde Kors har lavet en folder om de aktiviteter, de har lavet i samarbejde med Kammeradvokaten.

Læs folderen her.