Hop til indhold kammeradvokaten
 

OFFENTLIG RET

I faggruppen for offentlig ret tager vi os af sager om:

  • Stats- og forvaltningsretlige problemstillinger
  • EU- og menneskeretlige problemstillinger
  • Miljø- og energiret, herunder klimaret
  • Større og principielle retssager
  • Offentlig organisering og selskabsret

Faggruppen er sammensat af fem teams centreret om de ovenstående sagsområder. De er samlet i en faggruppe, fordi sagsområderne ofte optræder sammen i sagerne, og fordi de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger og generelle principper for fortolkning og anvendelse af lovregler og internationale regler fylder meget i alle fem teams.

Kammeradvokat Karsten Hagel-Sørensen er tilknyttet denne faggruppe.

 

EN ANDERLEDES SAG

I slutningen af 2008 bad Miljøministeriet og Miljøklagenævnet (nu Natur- og Miljøklagenævnet) om bistand til at komme i bund med en større sagspukkel. Sagerne vedrørte klager over kommunernes afgørelser om tilladelse til at etablere, ændre eller udvide et husdyrbrug.

Sagerne involverede et meget komplekst regelgrundlag, og opgaven bestod bl.a. i at omsætte regelsættet til effektive arbejdsredskaber (afgørelsesskabeloner, tjeklister m.v.) og tidsbesparende arbejdsprocesser i tæt samarbejde med Natur- og Miljøklagenævnet. Det tætte samarbejde med nævnet i processen sikrede, at løsningerne virkede efter hensigten, uden at der blev gået på kompromis med kvaliteten i sagsbehandlingen.

Samarbejdet - der blev videreført i 2010 og 2011 - har ført til, at nævnet og Kammeradvokaten sammen har været i stand til at afvikle et betydeligt antal sager og væsentligt få nedbragt sagsbehandlingstiden samt ressourceforbruget til løsning af sagerne.