Kammeradvokatens digitale udsyn

Kammeradvokatens digitale udsyn

Teknologi og kunstigt intelligens kommer uden tvivl til at spille en stor rolle for fremtidens jurister og i det hele taget alle, som ofte er i berøring med juraen.

Det gælder ikke kun for os som advokater men også for lovgivere, myndigheder, private virksomheder og borgere.

Ny teknologi giver advokater og deres kunder helt nye muligheder. Robotter – eller computere - kan overtage dele af det juridiske arbejde, så tiden kan bruges fuldt ud på at håndtere den mest komplekse del af juraen.

Det er ikke en fjern fremtidsvision. Udviklingen er i fuld gang netop nu, hvor kunstig intelligens (AI) vinder hastigt frem og mange nye teknologiske løsninger ser dagens lys på verdensplan.

Hos Kammeradvokaten er det vores mål at understøtte og forbedre juridiske processer ved hjælp af digitalisering.

Vi udvikler derfor løbende nye digitale værktøjer til vores kunder i det offentlige og det private erhvervsliv, så de kan komme hurtigere, billigere og nemmere i mål med deres juridiske udfordringer og behov.

Du kan her klikke dig ind på vores digitale værktøjer og læse mere om, hvad vi kan hjælpe dig med, hvis din virksomhed eller organisation skal (fremtids)sikres digitalt.

Del på LinkedIn Del på Facebook