Ledige stillinger

Er du en dygtig grafisk designer eller art director, som har styr på det grafiske håndværk og samtidig forstår samspillet mellem strategi, kommunikation og grafisk design? Så er det måske dig, vi søger. Vores visuelle identitet er stærk og med kant, og vi har plads til stor kreativitet og et øget fokus på digitalt design.

Brænder du for grafisk design og kreative og digitale løsninger?

Strategisk og digitalt design

Vores virksomhed er i hastig udvikling, og design spiller en stadig mere væsentlig rolle i al kommunikation. Vores fokus er digitalt, og handler bl.a. om at udvikle digitale, juridiske designløsninger, der løser konkrete behov for at gøre juraen tilgængelig ved at skabe overblik, transparens og omsætte kompleks viden til strategisk design.

Herudover har vi fokus på servicedesign og innovation i indretning, processer og kundeoplevelser.

Dine arbejdsopgaver

Du skal trives godt med en lang række forskelligartede grafiske opgaver fra rugbrødarbejdet til innovative og kreative løsninger. Og du skal både være en stærk grafisk håndværker og en skarp kommunikatør og sparringspartner. Du bliver ansvarlig for al grafisk planlægning og opsætning. Det gælder bl.a. opsætning og koordinering af alle trykte materialer, annoncer, merchandise og grafisk design på vores mange digitale platforme. Dine opgaver vil desuden være design, billedhåndtering og udvikling af den visuelle identitet samt sikring af, at vores visuelle udtryk altid følger vores design. Du vil derudover have kontakt til trykkerier og øvrige samarbejdspartnere i forbindelse med grafisk produktion.

Om teamet

Kommunikationsafdelingen er en del af stabsområdet HR, Viden og Kommunikation. Vores opgave er at understøtte firmaets strategiske initiativer, forretningsplaner og mål. Vi har ansvaret for firmaets interne og eksterne kommunikationsaktiviteter, heriblandt en lang række arrangementer i og uden for huset.

Vores team består af højt engagerede medarbejdere, som vægter service og kvalitet meget højt. Vi sidder i et helt nyt storrumskontor i Nyropsgade, København V, hvor stemningen er god og uformel og tempoet højt - og vi har et godt og tæt samarbejde med de øvrige stabsfunktioner og som en del af området HR, Viden og Kommunikation.

Vi tilbyder

Du får spændende, faglige udfordringer samt en høj grad af selvstændigt ansvar og indflydelse. Du kommer til at indgå i et mindre team, hvor du og dine kolleger i fællesskab tilrettelægger opgaverne.
Vi er en professionel og spændende arbejdsplads med en uformel omgangstone, hvor der er fokus på medarbejdernes trivsel og udvikling. Vi har travlt, men vi har det også sjovt sammen. Herudover tilbyder vi løn efter kvalifikationer og en god pensionsordning, aktive personaleforeninger og attraktive personalegoder.

Er det dig, vi leder efter?

Har du lysten og evnerne til at arbejde sammen med os, så upload din ansøgning og CV med udvalgte eksempler fra tidligere grafiske opgaver via linket i højre side senest den 27. maj. Vi indkalder løbende til samtaler.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Christine Quitzau på chri@kammeradvokaten.dk.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Specialister i Danmark

Kammeradvokaten/ Advokatfirmaet Poul Schmith er med 570 medarbejdere landets største, private advokathus med stor erfaring inden for både det offentlige og den private sektor. Vores specialister spænder over stort set alle juridiske områder, og med over 1600 retssager om året har vi solid retssagserfaring. Det er vores mål at understøtte og forbedre juridiske processer ved hjælp af digitalisering.

 

Del på LinkedIn Del på Facebook