Nyheder

På én skole blev der indstillet uforholdsmæssigt mange ældre lærere til afskedigelse, og kommunen blev dømt til at betale 130.000 kr. i godtgørelse til en lærer, selvom læreren selv havde sagt op efter at være blevet indstillet til afskedigelse.

Forskelsbehandling på grund af alder

Af Casper Lauritzen


Hvis en medarbejder påviser faktiske omstændigheder, der skaber en formodning for forskelsbehandling på grund af alder, er det arbejdsgiveren, der skal bevise, at der ikke er udøvet forskelsbehandling.

Dom af den 3. april 2017

I en ny dom fandt Østre Landsret, at der forelå sådanne faktiske omstændigheder, idet en politikers udtalelser til pressen kunne forstås som et ønske om at afskedige ældre medarbejdere, og idet der faktisk var en signifikant overvægt af ældre blandt gruppen af medarbejdere indstillet til afskedigelse.

I sagen skulle en kommune gennemføre en stor sparerunde på skoleområdet, og der skulle derfor afskediges et større antal medarbejdere på kommunens folkeskoler.

De enkelte skoler i kommunen skulle selv indstille et antal lærere til afskedigelse, og på én skole mente to lærere, at de havde været udsat for forskelsbehandling på grund af alder. De rejste derfor krav om godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven.

Begge lærere var blevet indstillet til afskedigelse, men den ene lærer havde selv sagt op, inden kommunen havde effektueret opsigelsen.

FAKTABOKS: Efter forskelsbehandlingslovens § 2, stk. 1, må en arbejdsgiver ikke forskelsbehandle på grund af alder ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Hvis en medarbejder påviser faktiske omstændigheder, der skaber en formodning for forskelsbehandling, vender bevisbyrden, og så er det arbejdsgiveren, der skal bevise, at der ikke er lagt vægt på alder. Dette fremgår af forskelsbehandlingslovens § 7a.

Østre Landsret påpegede, at der på de to læreres skole var en signifikant overvægt at lærere over 50 år i gruppen af lærere indstillet til afskedigelse. Skolen havde indstillet fem lærere til afskedigelse, og af disse var fire over 50 år. På skolen var der 52 overenskomstansatte lærere i alt og heraf var seks over 50 år. Skolen havde således indstillet fire ud af seks lærere over 50 år til afskedigelse, mens alene én ud af 46 lærere under 50 år var blevet indstillet til afskedigelse.

Endvidere henviste landsretten til en udtalelse i pressen fra børne- og ungerådmand i kommunen fremsat i forbindelse med afskedigelsesrunden. I udtalelsen sagde børne- og ungerådmand blandt andet, at:

[d]et er en kulturændring, men vi skal have mulighed for at skille os af med lærere, hvis der er brug for nye kompetencer. Og så skal vi have de nye lærere ind på arbejdsmarkedet.”

På denne baggrund fandt Østre Landsret, at der forelå sådanne faktiske omstændigheder, at der var grund til at formode, at der på de to læreres skole var udøvet indirekte forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med indstillingen til afskedigelse.

Kommunen havde gjort gældende, at der ved vurderingen af det statistiske materiale ikke kun skulle ses på de 52 overenskomstansatte lærere, men at der også skulle tages hensyn til, at der på skolen var et større antal tjenestemandsansatte lærere på over 50 år, hvoraf ingen blev afskediget, og at skolen også afskedigede en pædagog på under 50 år. Dette var landsretten imidlertid ikke enig i.

Herefter skulle kommunen bevise, at der ikke var lagt vægt på alder ved skolens indstilling af de to lærere til afskedigelse.

Kommunen gjorde for begge lærere gældende, at de var udvalgt til afskedigelse, idet deres hoved- og linjefag kunne varetages af andre lærere, og de derfor var de lærere, der bedst kunne undværes. Dette afviste landsretten med henvisning til, at det ikke herved var bevist, at der var foretaget en konkret sammenlignende vurdering af lærernes kvalifikationer.

For den ene lærer havde kommunen imidlertid tillige peget på nogle konkrete forhold vedrørende lærens indsats i forhold til inklusion af vanskelige elever, og retten fandt med henvisning hertil, at kommunen for denne lærer havde løftet bevisbyrden.

For den anden lærer var der ikke nogen særlige forhold, og for denne lærer havde kommunen derfor ikke bevist, at alder ikke havde spillet en rolle ved beslutningen om, at indstille ham til afskedigelse.

Kommunen havde imidlertid for denne lærer peget på, at han selv sagde op efter at være blevet indstillet til afskedigelse, og at kommunen muligvis kunne havde omplaceret ham inden afskedigelsen blev effektueret. Kommunen mente derfor, at læreren ikke var blevet forskelsbehandlet. Dette afviste landsretten med henvisning til, at beslutningen om at indstille til afskedigelse var omfattet af forbuddet mod forskelsbehandling.

Læreren blev derfor tilkendt en godtgørelse på 130.000 kr.

Sagen var oprindeligt afgjort af Ligebehandlingsnævnet, der fandt, at begge lærere var blevet forskelsbehandlet, og berettiget til en godtgørelse på 330.000 kr. Sagen var efterfølgende indbragt for Retten i Odense, der frifandt kommunen.

Byrettens dom blev anket til Østre Landsret af Ligebehandlingsnævnet som mandatar for de to lærere og advokat Casper Lauritzen fra Kammeradvokaten førte sagen i Østre Landsret for Ligebehandlingsnævnet.

Dommen viser

Dommen belyser, hvor meget der skal til for at en statistisk uforholdsmæssig aldersfordeling blandt afskedigede medarbejdere kan tillægges vægt i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt der er skabt en formodning for forskelsbehandling.

Højesteret har i en dom fra december 2015 udtalt, at statistiske oplysninger vedrørende f.eks. de opsagtes alder og aldersfordelingen i den samlede medarbejdergruppe kan indgå ved bedømmelsen af, om der er skabt en formodning for forskelsbehandling, og at sådanne statistiske oplysninger kan, hvis de er pålidelige og tilstrækkeligt signifikante, i sig selv skabe en formodning om forskelsbehandling.

I denne sag stod statistikken ikke alene, idet Østre Landsret også henviste til lokalpolitikkerens udtalelse i pressen, og det er derfor uafklaret, om den skæve aldersfordeling blandt de afskedigede lærere på skolen i sig selv var tilstrækkeligt til at vende bevisbyrden. Østre Landsrets dom viser dog, at selvom der alene er tale om et begrænset antal afskedigelser, kan en skæv aldersfordeling vende bevisbyrden, hvis der tillige er andre omstændigheder, der peger på forskelsbehandling.

Del på LinkedIn Del på Facebook