Nyheder

Uddrag fra Orientering om Udbudsret - uge 16-17 2017, hvor der er offentliggjort fire kendelser.

Orientering om Udbudsret - uge 16-17 2017

Kendelse af 19. april 2017, Orskov Yard A/S mod Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Kendelsen vedrører et begrænset udbud efter udbudslovens afsnit II af en rammeaftale om smedearbejde på forsvarets skibe. Klagen var indgivet af en ansøger, der ikke var blevet prækvalificeret. Udvælgelse skete på grundlag af referencearbejder, hvor der i udbudsbekendtgørelsen var angivet en række forhold, der ville blive tillagt vægt (bl.a. om arbejder var udført på leverandørens værksted eller på skibe (”on-site”), om arbejderne var udført i overensstemmelse med relevante standarder mv.), ligesom visse forhold ville blive tillagt mere vægt end andre.

Klagenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at tage klagers påstand til følge og henviste i den sammenhæng til udbyderens skønsbeføjelse ved udvælgelsen. Derudover bemærkede klagenævnet, at klager ikke havde haft anledning til at forstå udvælgelseskriterierne anderledes, end som de var beskrevet i udbudsbekendtgørelsen.

Kendelsen udtrykker i overensstemmelse med fast praksis, at udbyder har en skønsbeføjelse ved udvælgelsen af ansøgere, og at klagenævnet kun tilsidesætter dette skøn, hvis det er usagligt eller hviler på et objektivt forkert grundlag. Derudover udtrykker kendelsen, at ordregiver er berettiget til alene at lægge vægt på de oplysninger, som en ansøger angiver i ansøgningen og ikke inddrage eventuel anden viden relateret til ansøgeren.

Kendelse af 7. april 2017, Orkideen Hjemmepleje og personlige Service ApS mod Horsens Kommune

Kendelsen vedrører et udbud efter udbudslovens afsnit III (light-regimet) af en rammeaftale om udførelse af hjemmepleje. Klagen var indgivet af en tilbudsgiver, der ikke havde fået tildelt kontrakten. Klager gjorde gældende, at udbyderens evalueringsmodel (underkriterier: Pris og Kvalitet) var uegnet, og at udbyderen ikke havde givet tilstrækkelige oplysninger om evalueringsmodellen.

Klagenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at tage klagers påstand til følge. Klagenævnet bemærkede, at både prismodellen og pointmodellen for underkriteriet Kvalitet var almindelige og anderkendte modeller og henviste i den sammenhæng til udbyderens vide skøn ved fastlæggelse af evalueringsmetode og ved selve evalueringen af tilbuddene. Derudover konstaterede klagenævnet, at udbudslovens § 160, om at evalueringsmetoden skal beskrives i udbudsmaterialet, ikke finder anvendelse på udbud omfattet af lovens afsnit III.

Kendelsen udtrykker, at udbyder har et vidt skøn med hensyn til evalueringsmodel, herunder prismodel. Udbyder har således ikke en pligt til at fastsætte spændet i sin prismodel, så det svarer nøjagtigt til spredningen i de faktiske tilbudspriser.

Kendelse af 24. april 2017, Dansk Energi Service A/S mod HOFOR A/S

Kendelsen vedrører et udbud efter forsyningsvirksomhedsdirektivet af levering af et nyt kedelanlæg til et varmeværk. Klager påstod, at det vindende tilbud udgjorde et alternativt tilbud, og at det var ukonditionsmæssigt, fordi det ikke opfyldte et teknisk krav om placering af forbrændingsluftblæsere.

Klagenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at tage klagers påstand til følge, da det vindende tilbud hverken kunne anses for at indeholde forbehold for mindstekrav eller i øvrigt at fravige fra grundlæggende elementer i udbudsgrundlaget.

Kendelsen er udtryk for en helt konkret vurdering af udbudsmaterialet sammenholdt med det vindende tilbud.

Kendelse af 21. april 2017, Den Selvejende Institution Ringkøbing Svømmehal mod Ringkøbing-Skjern Kommune

Kendelsen vedrører et udbud af drift af en svømmehal. Udbuddet blev gennemført som omvendt licitation efter reglerne i udbudslovens afsnit III om light-ydelser. Der blev indleveret klage med påstand om, at ordregiver havde handlet i strid med principperne om gennemsigtighed og ligebehandling, idet ordregiver havde tilrettelagt udbuddet med henblik på at favorisere en bestemt tilbudsgiver. Klager anmodede om opsættende virkning. Klagenævnet udtalte, at klager ikke havde løftet bevisbyrden for, at ordregiver havde handlet i strid med udbudsreglerne og tillagde derfor ikke klagen opsættende virkning.

Sagen er udtryk for fast klagenævnspraksis, hvorefter klagenævnet kun tillægger en klage opsættende virkning, hvis klagen har noget på sig. Det påhviler klageren at løfte bevisbyrden for, at ordregiver har handlet i strid med udbudsreglerne, hvilket klageren i denne sag på ingen måde havde formået.

Del på LinkedIn Del på Facebook