Nyheder

I en ny ombudsmandsudtalelse forholder ombudsmanden sig til anvendelsen af offentlighedslovens § 33, nr. 5 (generalklausulen). Sagen handlede om en journalist, der klagede over, at DTU havde undtaget oplysninger i en ekstern forskningsevalueringsrapport fra aktindsigt. Ombudsmanden gav journalisten medhold.

Ny ombudsmandsudtalelse om offentlighedslovens generalklausul

Af Jonatan Cohn Maxild


Baggrund

En journalist søgte om aktindsigt i en forskningsevalueringsrapport angående et institut på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), som DTU havde fået lavet i efteråret 2015 af fem eksterne forskere. Anmodningen blev kun delvist imødekommet, idet dele af rapporten blev undtaget med henvisning til offentlighedslovens § 33, nr. 5, hvilket journalisten klagede til ombudsmanden over.

DTU’s begrundelse

DTU anførte blandt andet over for ombudsmanden, at aktindsigt i den konkrete evalueringsrapport ville medføre en nærliggende fare for, at uddannelsesinstitutionen fremadrettet ikke kunne sikre en kritisk faglig og reel bedømmelse fra internationale ekspertpaneler af den forskning, som blev foretaget ved universitetet.

Fremgangsmåden med at benytte ”peer to peer”-evalueringer var ifølge DTU af vital betydning for bedømmelsen af forskningskvaliteten på et universitet. ”Peer to peer”-evalueringer sikrer nemlig, at forskningen på det enkelte universitet underkastes et kvalificeret, indsigtsfuldt og relevant eftersyn af internationale forskere.

Da forskning i høj grad er baseret på samarbejde og erfaringsudveksling på tværs af universiteter og landegrænser, var det ifølge DTU en afgørende forudsætning for evalueringsforskerne, at deres observationer og konklusioner ikke gøres tilgængelige for en bredere offentlighed. Det ville i så fald kunne ødelægge muligheden for et fremadrettet samarbejde og erfaringsudveksling med de forskere, hvis arbejde har været genstand for evalueringen.

Man kunne således efter DTU’s opfattelse ikke forvente en kritisk gennemgang fra et evalueringspanels side, hvis en fri og fortrolig debat af instituttets forskning ikke kan ske inden for rammerne af den akademiske frihed og de fortrolighedsprincipper, der gælder i forhold til evaluering af artikler og forskningsansøgninger.

Ombudsmandens konklusion

Ombudsmanden udtalte, at bestemmelsen i § 33, nr. 5, i offentlighedsloven er tiltænkt et snævert anvendelsesområde og derfor kun finder anvendelse, når hemmeligholdelse må anses for klart påkrævet, og der er en nærliggende fare for, at de beskyttelsesværdige interesser vil lide skade af betydning.

Det var ombudsmandens opfattelse, at hensynet til at sikre tilstrækkelig kvalitet i den forskning, som udføres ved et universitet, kunne være sagligt at varetage i vurderingen af, om der kunne gives afslag på aktindsigt efter § 33, nr. 5.

Det var dog samtidig ombudsmandens opfattelse, at det, som myndighederne havde anført om, at DTU ikke i fremtiden ville kunne sikre en kritisk faglig og reel bedømmelse, var for generelt og udokumenteret. Vurderingen var således ikke nærmere underbygget, f.eks. af udtalelser fra de forskere, der deltog i evalueringen, eller af andre konkrete oplysninger om, hvad der er almindelig praksis med hensyn til fortrolighed om evalueringer af forskning.

Ombudsmanden henstillede derfor til at sagen blev genoptaget med henblik på fornyet behandling af spørgsmålet om aktindsigt i evalueringsrapporten.

Del på LinkedIn Del på Facebook