Nyheder

Kommune dømt til at betale godtgørelse på 100.000 kr. til tre tidligere anbragte piger på et opholdssted.

Kommune erstatningsansvarlige for brud på menneskerettigheder

Af David Knobel


Østre Landsret har i en dom af 14. juni 2017 fundet, at en kommune havde krænket tre pigers menneskerettigheder ved ikke aktiv at have grebet ind og forsøgt at forhindre overgreb, der fandt sted på et opholdssted mod tre piger.

Anvendelsen af forældelseslovens absolutte forældelsesfrist på pigernes godtgørelseskrav mod kommunen ville efter en konkret vurdering ifølge landsretten være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 13 om adgangen til effektive retsmidler, jf. artikel 3 om forbuddet mod tortur.

Østre Landsret afsagde den 14. juli 2017 dom i en sag, hvor en kommune blev dømt til at betale hver af de tre piger (sagsøgerne), der nu er voksne, en godtgørelse på 100.000 kr.

Problemstillingen i sagen var bl.a., om kommunen vidste eller burde have vidst, at sagsøgerne var blevet udsat for overgreb, og om kommunen i givet fald havde udfoldet rimelige bestræbelser for at forhindre yderligere overgreb.

Der var under sagen enighed om, at sagsøgerne under anbringelsen hos plejeforældrene var udsat for en sådan umenneskelig og nedværdigende behandling, som er omfattet af EMRK artikel 3 om forbuddet mod tortur.

Østre Landsrets udtalelser

I dommen udtaler landsretten bl.a., at det efter karakteren og alvoren af de forskellige indberetninger og bekymringer fra sagsøgerens onkel, en pædagog og en læge måtte have stået klart for kommunen, at sagsøgerne under anbringelsen på opholdsstedet risikerede at blive udsat for person­lige overgreb, men at kommunen ikke på noget tidspunkt tog skridt til at undersøge forholdene hos plejefamilien nærmere eller hindre, at sådanne overgreb fandt sted. Kommunen tilsidesatte derved sin handlepligt efter EMRK artikel 3 og de dagældende bestemmelser i serviceloven.

Den absolutte forældelsesfrist på 10 år for godtgørelseskravet var for én af sagsøgerne udløbet ved sagens anlæg. Landsretten udtaler imidlertid, at en proportionalitetsafvejning som følge af forpligtelserne efter EMRK må føre til, at pigernes godtgørelseskrav efter en kon­kret vurdering af oplysningerne i sagen ikke er forældet. Landsretten lagde bl.a. vægt på sagsøgerenes alder, karakteren af krænkelsen og det forhold, at et civilt søgsmål mod kommunen var sagsøgernes eneste mulighed for, at få fastslået kommunens ansvar og dermed deres eneste effektive retsmiddel efter EMRK artikel 13.

Institut for Menneskerettigheder var indtrådt i sagen til støtte for sagsøgerne, og Kommu­nernes Landsfor­ening (KL) var indtrådt i sagen til støtte for kommunen.

Under hensyn til sagens principielle karakter og samfundsmæssige betydning fandt landsretten, at ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger.

Del på LinkedIn Del på Facebook