Nyheder

Den internationale organisation Financial Action Task Force (FATF) har i en nyligt offentliggjort rapport fremført en række kritikpunkter af Danmarks indsats mod hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Rapporten er baseret på den lovgivning, som blev erstattet af den nye hvidvasklov i juni i år, men er alligevel rammende i sin kritik af situationen i Danmark.

Kritik af Danmarks hvidvaskindsats

Af Carina Vang Kristoffersen og Tormod Tingstad


Den 7. august 2017 udgav den internationale organisation Financial Action Task Force (FATF) sin rapport om Danmarks tiltag mod hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Rapporten, som blev vedtaget på FATF’s plenarmøde i juni 2017, er udarbejdet på baggrund af FATF’s besøg i Danmark i november 2016. Rapporten viser, i hvilket omfang Danmark (i denne sammenhæng inklusive Grønland og Færøerne) lever op til FATF’s anbefalinger fra 2012 på området, effektiviteten af Danmarks regler til imødegåelse af hvidvask og finansiering af terrorisme samt hvilke tiltag, der kan gøres for at forbedre eksisterende regler og arbejdsgange.

Generelt konkluderes det i rapporten, at Danmarks indsats mod finansiering af terrorisme er i bedre gænge end indsatsen mod hvidvask af penge.

Omfattende problem

Det fremgår af rapporten, at de danske myndigheder vurderer, at det årlige potentiale for hvidvask af penge i Danmark er på ca. 2,8 mia. euro (svarende til knap 21 mia. kr.), som bl.a. dækker over indtægter fra handel med narkotika, menneskesmugling, handel med våben, røverier og skatteunddragelse; herunder momssvindel, som af de danske myndigheder vurderes at være det område, som isoleret set bidrager med det største beløb i forhold til det beregnede hvidvaskpotentiale.

Mangel på fælles national strategi

FATF rejser i rapporten overordnet kritik af, at der ikke er vedtaget en fælles national strategi for imødegåelse og retsforfølgning af hvidvask af penge og anfører, at der er behov for, at man fra Danmarks side opnår en højere grad af forståelse for de risici, som man er eksponeret for i denne sammenhæg. Det kritiseres endvidere, at de nationale strategier til imødegåelse af henholdsvis hvidvask af penge og finansiering af terrorisme er udarbejdet uden koordinering på tværs af de involverede offentlige instanser, ligesom FATF i forhold til risikovurdering i relation til hvidvask kritiserer, at relevante private aktører ikke har været inddraget ved udarbejdelse af vurderingen.

Der rejses endvidere en udtrykkelig kritik af manglen på ressourcer allokeret til løbende overvågning af indsatsen mod hvidvask og finansiering af terrorisme i Danmark, ligesom det påpeges, at sanktionerne for manglende overholdelse af reglerne på området er utilstrækkelige og for lempelige til at have en tilstrækkelig afskrækkende effekt.  

Manglende risikobaseret tilgang

FATF kritiserer yderligere, at der kun i meget begrænset omfang ses en risikobaseret tilgang til imødegåelse af hvidvask, ligesom omfanget og intensiteten af overvågningen vurderes at være mangelfuld. FATF anfører, at der er et umiddelbart behov for udvidede beføjelser til at overvåge overholdelsen af hvidvask reglerne, og herunder reglerne om offentlig registrering af legalt og reelt ejerskab, og til at sanktionere manglende overholdelse heraf.

FATF opfordrer til, at retsforfølgning af hvidvask prioriteres på samme niveau som retsforfølgning af finansiering af terrorisme.

Ny regulering

Siden FATF’s besøg i Danmark i november 2016, som danner grundlag for rapporten, er den nye hvidvasklov (lov nr. 651 af 8. juni 2017), som implementerer dele af 4. hvidvaskdirektiv, blevet vedtaget og trådt i kraft. Lovændringen er ikke en del af grundlaget for FATF’s vurdering og efterfølgende rapport.

Som beskrevet i en tidligere nyhed i forbindelse med lovens ikrafttræden, er en af de primære ændringer i retstilstanden, at der efter den nye hvidvasklov stilles krav om en risikobaseret tilgang til imødegåelse af hvidvask og løbende kontrol af de enkelte kundeforhold. Lovens vedtagelse og implementering må antages i et vist omfang at afhjælpe den rejste kritik i relation til de ovenfor anførte punkter i tråd med den anerkendelse, som FATF i rapporten udtrykker i relation til de forbedringer i kontrollen med reelle ejere af selskaber, som i november 2016 alene forelå i form af et vedtaget lovforslag og siden hen er trådt i kraft med krav om registrering af reelle ejere i det offentlige register for reelle ejere.

I forbindelse med offentliggørelsen af rapporten påpegede erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) således også, at regeringen allerede har gennemført en række initiativer til at styrke indsatsen mod hvidvask, som ikke er afspejlet i FATF’s vurdering.

Konsekvenser

Uanset ovenstående synes det klart, at Danmark i højere grad bliver nødt til at forholde sig til de fremførte kritikpunkter. Dette gælder særligt i forhold til den påpegede mangel på en fælles national strategi på hvidvaskområdet, og kritikken vedrørende manglende kontrol, herunder manglende allokering af ressourcer til formålet. Der må derfor forventes, at komme et øget politisk fokus på hvidvaskområdet.

En konsekvens af dette vil forventeligt være, at virksomheder og andre offentlige som private aktører må indstille sig på en øget kontrol og skærpet retsforfølgelse for brud på hvidvasklovgivningen.

Del på LinkedIn Del på Facebook