Nyheder

Dom fra Retten i EDF-sagen

Af Grith Skovgaard Ølykke


Retten afsagde den 16. januar 2018 en dom, som er endnu et bidrag til den omfattende praksis om, hvornår stater kan handle/faktisk handler markedsmæssigt. Dette spørgsmål er af stor praktisk betydning, da transaktioner, som staten gennemfører på markedsmæssige vilkår, ikke udgør statsstøtte, og derfor ikke skal anmeldes til Kommissionen.

Sagens baggrund og kontekst 

Dommen følger op på EU-Domstolens dom fra 2012 (C-124/10 P, EDF mod Kommissionen), som vedrørte et annullationssøgsmål angående en Kommissionsafgørelse. I sin afgørelse havde Kommissionen bl.a. antaget, at selve brugen af en skattefritagelse som instrument i en transaktion betød, at det markedsøkonomiske operatør princip (MEOP) principielt ikke kunne finde anvendelse på transaktionen. Kommissionens argument var, at når staten giver skattefritagelser handler den som en myndighed og ikke som en markedsaktør. Retten og EU-Domstolen kom til det modsatte resultat, og EU-Domstolen fastslog, at det afgørende var, om staten på tidspunktet, hvor transaktionen blev foretaget, kunne føre bevis for, at beslutningen om at gennemføre transaktionen blev truffet i dens egenskab af investor (og ikke myndighed). Denne og flere senere domme har skabt en debat om, hvornår MEOP kan finde anvendelse. En anden dom, der kan nævnes i denne sammenhæng, er fra september 2017 (C-300/16 P, Kommissionen mod Frucona Košice a.s.). Det fremgik udtrykkeligt af sagens faktum, at de slovakiske myndigheder ikke havde handlet markedsmæssig, og selv mente, at der var tale om statsstøtte, men EU-Domstolen var enig med Retten i, at Kommissionen, uanset om en medlemsstat påberåber dette, skal anvende MEOP på den pågældende transaktion, for at kunne konstatere, om der er givet en økonomisk fordel eller ej.    

Rettens nye dom i EDF-sagen 

Den nye dom fra Retten (T-747/15 EDF mod Kommissionen) er et annullationssøgsmål vedrørende den nye afgørelse truffet af Kommissionen i EDF-sagen, efter den oprindelige afgørelse af blevet annulleret af Unionens domstole. I den nye afgørelse fandt Kommissionen bl.a., at MEOP ikke kunne anvendes på transaktionen, da den ikke – som påstået af EDF – vedrørte en rekapitalisering af virksomheden, men derimod en skattefritagelse på en ellers skattepligtig om-klassificering af den franske stats uforfaldne gæld til kapital i EDF. Endvidere fandt Kommissionen ikke, at den franske stat – som krævet af EU-Domstolen – havde ført bevis for, at beslutningen om gennemføre transaktionen var truffet i dens egenskab af investor. Sidst, men ikke mindst, konstaterede Kommissionen, at de dokumenter, der var fremlagt af den franske stat og af EDF, ikke indeholdt økonomiske analyser og evalueringer, der svarer til dem, en privat investor ville have foretaget forud for transaktionen, for at vurdere dens profitabilitet. Retten opretholdt Kommissionens afgørelse. Rettens dom kan blive appelleret til EU-Domstolen.   

Den nye dom i EDF-sagen vedrører både anvendeligheden af MEOP, og en vurdering af om betingelserne, som staten under MEOP skal leve op til, var opfyldt. Det er umiddelbart svært at forene dette nyeste skud på stammen i debatten med f.eks. den slovakiske sag omtalt lige ovenfor. Det forhold at EDF-sagen vedrører staten som investor, mens Frucona Košice-sagen vedrører staten som kreditor, kan måske være et led i forklaringen på de tilsyneladende forskellige tilgange.

Del på LinkedIn Del på Facebook