Nyheder

Skatteministeriet har i en dom afsagt af Vestre Landsret den 1. februar 2018 fået medhold i, at en personlig fallent ikke havde ret til aktindsigt efter forvaltningslovens regler, da han ikke kunne anses som part. Ministeriet fik også medhold i, at den personlige fallent heller ikke havde ret til aktindsigt efter reglerne i offentlighedsloven.

En personlig fallent havde ikke ret til aktindsigt i kurators korrespondance med SKAT

Af Tony Sabbah

 

Sagens baggrund

Den personlige fallent havde igennem en årrække forud for sin konkurs drevet advokatvirksomhed i personligt regi. Han blev taget under konkursbehandling i 2014.

Konkursbehandlingen blev sluttet i 2015 i medfør af konkurslovens § 143, fordi der ikke var yderligere midler til boets behandling.

I forbindelse med boets afslutning udbetalte SKAT moms til konkursboet, idet konkursboets momstilsvar var negativt.

Fallenten anmodede som følge heraf om aktindsigt i konkursboets korrespondance med SKAT vedrørende momsregistreringen og udbetalingen af det negative momstilsvar. Skattemyndighederne afslog aktindsigtsanmodningen.

Byretten udtalte, at konkursboet er en selvstændig juridisk person, og at fallenten derfor ikke havde en væsentlig, direkte, individuel eller retlig interesse, der kunne føre til, at han havde partsstatus i forvaltningslovens forstand.

Byretten fandt endvidere, at fallenten skulle anses som uvedkommende i skatteforvaltningslovens § 17’s forstand. Som begrundelse herfor udtalte retten, at han ikke var part, at oplysningerne ikke var givet af ham, og at oplysningerne ikke angik ham personligt.

Vestre Landrets dom

For landsretten gjorde fallenten supplerende gældende, at han skulle anses som part i forvaltningslovens forstand, fordi momsrefusionen til konkursboet havde direkte indflydelse på hans økonomiske situation, idet udbetalingen havde formindsket den gæld, som han fortsat hæftede for efter konkursen. Det var fallentens opfattelse, at konkursboet uberettiget havde fået momsrefusion, og at momsen derfor skulle tilbagebetales til SKAT.

Hertil udtalte landsretten, at selv hvis momsrefusionen var sket med urette, ville fallenten ikke kunne forlange bobehandlingen genoptaget, fordi der ikke er hjemmel hertil i konkursloven. Landsretten udtalte endvidere, at der i konkursboet alene var dækning til krav omfattet af konkurslovens § 93, som fallenten ikke hæftede for, og momsrefusionen havde derfor ikke påvirket størrelsen af fallentens gæld efter konkursen. 

Med disse bemærkninger og i øvrigt af de grunde, som byretten havde anført, tiltrådte landsretten, at fallenten ikke kunne anses som part i forvaltningslovens forstand.

Landsretten tiltrådte desuden - af de grunde som byretten havde anført - at fallenten heller ikke havde ret til aktindsigt efter reglerne i offentlighedsloven.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens frifindelse af Skatteministeriet.

Skatteministeriets interesser for landsretten blev varetaget af advokat Tony Sabbah.

Del på LinkedIn Del på Facebook