Nyheder

Højesteret har afsagt en principiel dom om fortolkning af grundloven og forholdet til Danmarks internationale forpligtelser.

Højesterets dom i stemmeretssagen

Af Stanley Stener Nielsen og Sune Fugleholm


Sagens baggrund

Højesteret har afsagt en principiel dom om fortolkning af grundloven og forholdet til Danmarks internationale forpligtelser. Spørgsmålet i sagen var, om det er foreneligt med grundloven og Danmarks internationale forpligtelser, at fire personer, som var frataget den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, ikke kunne stemme til folke­tingsvalget i 2015. Det er første gang, Højesteret fortolker grundlovens § 29 om betingelserne for valgret.

Hovedspørgsmålet i sagen var, om folketingsvalglovens § 1 er udformet i overensstemmelse med grundlovens § 29, hvorefter personer, der er ”umyndiggjort”, ikke har valgret til Folketinget. Det følger af folketingsvalglovens § 1, at personer, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, ikke har valgret til Folketinget.

Højesterets afgørelse

Høje­steret fandt, at personer, der er frataget den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, må anses for umyndiggjort i grundlovens forstand og derfor ikke har valgret til Folketinget. Højesteret konkluderede på den baggrund, at fol­ketingsvalglovens § 1 er udformet i overensstemmelse med grundloven. Uanset hvad der følger af Danmarks internationale forpligtelser, kunne appellanterne derfor ikke få medhold i, at de havde valgret ved folketingsvalget i 2015.

Højesteret tog herefter stilling til, om appellanternes rettigheder efter navnlig Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er blevet krænket, og om de i givet fald har krav på godtgørelse som følge heraf.

Højesteret fandt, at den danske ordning fulgte et anerkendelsesværdigt formål og var proportional. Højesteret lagde i sin begrundelse vægt på Menneskerettighedsdomstolens domme i sagerne Alajos Kiss mod Ungarn, Zdanoka mod Letland og Scoppola mod Italien.

Højesteret inddrog endvidere i sin begrundelse en komparativ analyse af de øvrige EU-landes regler om umyndighed som fortabelsesgrund for stemmeret, og bemærkede i den forbindelse, at det i en række andre europæiske lande følger af enten valglovgivningen eller det pågældende lands forfatning, at personer, der er frataget den retlige handleevne, ikke har valgret.

Højesteret fandt på den baggrund ikke grundlag for at fastslå, at den ordning, der følger af grundlo­vens § 29, er i strid med Den Europæiske Men­neskerettighedskonvention eller FN’s Handi­capkonvention. Allerede af den grund havde appellanterne ikke ret til godtgørelse.

Sagen blev varetaget af advokat Sune Fugleholm og advokatfuldmægtig Stanley Stener Nielsen.

Del på LinkedIn Del på Facebook