Nyheder

Ombudsmanden fandt i en ny udtalelse, at Udlængestyrelsens vejledning ikke levede op til kravene i forvaltningsloven.

Ombudsmandsudtalelse om vejledningspligten i forvaltningsloven

Af Signe Brehm Jensen


Baggrund

En borger kontaktede telefonisk Udlændingestyrelsen og spurgte, om det havde betydning for hans verserende sag om tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, at hans samlever modtog kontanthjælp. Borgeren var bekendt med, at han ikke måtte modtage hjælp fra det offentlige, hvis han ville have tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingestyrelsen svarede, at det ikke havde betydning.

Som følge af de dagældende regler i aktivloven om gensidig forsørgelsespligt, fik borgeren automatisk udbetalt supplerende kontanthjælpsydelse, idet hans samlever modtog kontanthjælp.

Udlændingestyrelsen traf herefter afgørelse i sagen, og gav afslag på borgerens ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. Styrelsen henviste til, at han ikke opfyldte betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5, om ikke at have modtaget offentlig hjælp efter aktivloven. Udlængenævnet stadfæstede den 23. september 2015 afslaget.

Ombudsmandens udtalelse

Efter ombudsmandens opfattelse var det centrale spørgsmål i sagen, om Udlændingestyrelsens vejledning til borgeren levede op til kravene i forvaltningslovens § 7, stk. 1.

Ombudsmanden udtalte, at Udlændingestyrelsens vejledning ikke levede op til kravene i forvaltningslovens § 7, stk. 1. Det var ombudsmandens opfattelse, at det måtte have stået klart for Udlændingestyrelsen, at formålet med borgerens spørgsmål var at sikre sig imod at komme i den situation, at hans samlevers kontanthjælp ville være en hindring for hans ansøgning om at få tidsubegrænset opholdstilladelse.

Efter ombudsmandens opfattelse var Udlændingestyrelsens vejledning ukorrekt og ufuldstændig, idet styrelsen ikke havde sikret, at borgeren fik tilstrækkelig orientering om, hvilken betydning reglerne på området, herunder udlændingeloven og aktivloven, havde for ham. Herudover udtalte ombudsmanden, at Udlændingestyrelsen burde have henvist borgeren til at opsøge yderligere viden og vejledning, eksempelvis ved borgerens egen kommune. Ombudsmanden henviste i den sammenhæng til grundsætningen om realudligning, hvorefter den, der har været udsat for vejledningsfejl, i en vis udstrækning har ret til at blive stillet, som om fejlen ikke var begået.

I lyset af ovenstående henstillede ombudsmanden, at Udlændingenævnet genoptog sagen med henblik på fornyet vurdering.

På baggrund af ombudsmandens redegørelse, herunder henset til det forhold, at styrelsen burde have taget forbehold over for borgeren og henvist ham til at søge nærmere vejledning, besluttede Udlændingenævnet at hjemvise sagen til Udlændingestyrelsen til fornyet vurdering.

Udlændingestyrelsen genoptog sagen, og meddelte herefter borgeren tidsubegrænset opholdstilladelse.

Hvad viser udtalelsen?

Ombudsmandens udtalelse illustrerer rækkevidden af vejledningspligten i forvaltningslovens § 7, stk. 1. Samtidig giver udtalelsen nogle brugbare retningslinjer i forhold til vurderingen af, hvad der skal til for, at myndighederne kan anses for at have levet op til kravene i forvaltningslovens § 7, stk. 1.

Del på LinkedIn Del på Facebook