Nyheder

Den varslede ændring af patienterstatningsordningen er nu blevet vedtaget. Med loven indføres en fredning af allerede udbetalte erstatninger, og den hidtidige ordning om, at erstatninger skulle være af en vis størrelse (kr. 10.000,- for behandlingsskader), førend de kom til udbetaling, ændres. Samtidig udvides ordningens anvendelsesområde.

Nye regler i patienterstatningsordningen

Af Christian Christfort Gormsen


Den 5. april 2018 vedtog Folketinget en ændring af klage- og erstatningsloven (lov nr. 314 af 25. april 2018) med det overordnede formål at forbedre patienterstatningsordningen.

Patienterstatningsordningen er en ordning, der sikrer patienter eller efterladte til patienter erstatning for behandlings- og lægemiddelskader. Med ændringsloven har Folketinget ønsket at lukke nogle uønskede huller i denne dækning.

Ændringsloven træder i kraft 1. juli 2018.

Udvidelse af anvendelsesområdet

Den nuværende patienterstatningsordning dækker kun behandlingsskader, som er forårsaget af nogle på forhånd definerede personer/behandlingssteder. Det har medført en række tilfælde, hvor det har været tvivlsomt, om en behandlingsskade har været omfattet af loven, f.eks. hvis skaden er sket på et plejehjem eller i en privat klinik. Fremover vil alle autoriserede sundhedspersoner og personer, der handler på disses ansvar, imidlertid være omfattet af loven.

Samtidig indføres der hjemmel til, at ikke kun fysiske, men også psykiske lægemiddelskader er dækket under ordningen.

Fredning af udbetalte erstatninger

Et andet formål med loven har været at sikre, at skadelidte, som har fået udbetalt en erstatning, ikke senere kan risikere at skulle betale erstatningen tilbage.

Når en sag er afgjort hos Patienterstatningen, kan den indbringes for Ankenævnet for Patienterstatningen, som herefter tager stilling til sagen på ny. Hvis ankenævnet når frem til et andet resultat end Patienterstatningen, kan skadelidte risikere slet ikke at være berettiget til erstatning alligevel, også selvom erstatningen allerede er blevet udbetalt. Med den hidtidige ordning har det beroet på en konkret vurdering i den enkelte sag, om skadelidte i den situation har været forpligtet til at tilbagebetale erstatningen.

Spørgsmålet om tilbagebetaling er en kompleks problemstilling, som senest har været behandlet af Højesteret i to konkrete sager afsagt i december 2017.

Efter lovændringen vil enhver udbetalt erstatning være ”fredet”, og skadelidte risikerer dermed ikke at skulle tilbagebetale denne erstatning på et senere tidspunkt.

Ophævelse af minimumsgrænse

Endelig medfører loven en afskaffelse af den eksisterende undergrænse for, hvornår en erstatning kommer til udbetaling (kr. 10.000,- for behandlingsskader og kr. 3.000,- for lægemiddelskader). I stedet indføres en ordning, hvor der for enhver tilkendt erstatning fratrækkes kr. 7.300,- (2017-niveau), før den kommer til udbetaling.

Ankenævnet har efter lovændringen fortsat mulighed for at omgøre en tidligere afgørelse fra Patienterstatningen i relation til selve grundlaget for anerkendelse af patientskaden (reformatio in pejus). Spørgsmålet om tilbagebetaling vil derimod ikke – som nu – være reguleret af de almindelige principper om tilbagebetaling, men i stedet være eksplicit reguleret ved lov. 

Del på LinkedIn Del på Facebook