Nyheder

Glædelig Grundlovsdag


Vi vil gerne gøre Grundlovsdag mindeværdig for landets unge og skabe en forståelse for og indsigt i, hvad grundloven og demokratiet betyder i dag.

Med Demokratispillet – Grundloven på spil lancerer vi derfor nu sidste modul i platformen, konkurrencen: Fremtidens grundlov.

Her er undervisningsmateriale til at lave bud på grundlovstaler på video, og hvert år i anledning af Grundlovsdag offentliggør og kårer Kammeradvokaten de bedste videotaler.

Fremtidens grundlov indgår som en del af Demokratispillet, der er et digitalt debatspil primært målrettet til gymnasieskolen om grundloven og demokratiet.

Hvorfor er grundloven relevant, når vi diskuterer emner som f.eks. overvågning i det offentlige rum og fake news? Det er bl.a. hvad gymnasieelever skal forklare, når de dyster mod hinanden som samfundsdebattører i Demokratispillet. Her bliver eleverne præsenteret for fiktive, men virkelighedsnære scenarier, hvor de, som enten forsvarere eller modstandere af lovforslag, skal finde ammunition for deres synspunkter i grundloven.

Spillet er frit tilgængeligt for alle interesserede på www.demokratispillet.dk, og så viser vi en forsmag her:

Del på LinkedIn Del på Facebook