Nyheder

Højesteret: Indgrebet i lærerkonflikten i 2013 (lov 409) var ikke i strid med arbejdstidsdirektivet


Sagens baggrund

Højesteret har den 1. juni 2018 givet Beskæftigelsesministeriet medhold i en retssag anlagt af Lærernes Centralorganisation. Beskæftigelsesministeriet var tidligere blevet frifundet af landsretten i dom af 2. juni 2017.

Sagen angik om de fravigelser af arbejdstidsdirektivets regler om hviletid og fridøgn, som blev fastsat ved lovindgrebet i lærerkonflikten i 2013 (lov 409), var i strid med arbejdstidsdirektivet. 

Højesterets afgørelse 

Højesteret fastslog først, at lov 409’s bestemmelser vedrørende lejrskoler mv. kunne fastsættes ved lov, jf. arbejdsdirektivets artikel 17. Allerede af den grund var disse bestemmelser ikke i strid med direktivet.

Højesteret tog herefter stilling til, om de bestemmelser lov 409, der ikke vedrørte lejrskoler m.v., og som gav mulighed for, at den daglige hvileperiode undtagelsesvis kunne nedsættes fra 11 til 8 timer en gang ugentligt, var blevet til i overensstemmelse med arbejdstidsdirektivet, hvorefter fravigelse kunne ske ved ”kollektiv overenskomst”.

Højesteret fandt generelt, at der ved fortolkningen og anvendelsen af begrebet ”kollektiv overenskomst” måtte tages udgangspunkt i national lovgivning og praksis.

Konkret fandt Højesteret, at bestemmelserne i lov 409 havde karakter af overenskomstbestemmelser. Højesteret lagde herved bl.a. vægt på, at bestemmelserne blev en integreret del af overenskomsterne på samme måde, som hvis parterne havde aftalt dem, og at bestemmelserne i det væsentligste var en videreførelse og forlængelse af det, som parterne tidligere havde aftalt.

Højesteret konkluderede derfor, at lov 409 ikke var vedtaget i strid med arbejdstidsdirektivet.

Beskæftigelsesministeriet var under hele sagen repræsenteret ved advokat Niels Banke.

Del på LinkedIn Del på Facebook