Nyheder

Kreditorbeskyttelsen af midler omfattet retsplejelovens § 513, stk. 1, var bortfaldet som følge af udlån af midlerne til tredjemand, og de indgik herefter i konkursmassen.

Kreditorbeskyttelse ophørt ved udlån

Af Mathias Juul Holter


Sagens baggrund

Ved dekret af 5. maj 2014 blev JL taget under konkursbehandling med fristdag den 25. april 2014, og advokat Boris Frederiksen blev udpeget som kurator. JL oplyste i skifteretten, at han havde kreditorbeskyttede midler for kr. 5,6 mio.

Under bobehandlingen erfarede kurator, at JL efter konkursdekretets afsigelse udlånte kr. 600.000 af de kreditorbeskyttede midler til KT ved gældsbrev af 13. februar 2015.

Af gældsbrevet fremgik blandt andet:

»2.2 Långiver kan opsige lånet til fuld indfrielse med et opsigelsesvarsel på 6 måneder. Opsiges lånet af långiver forhøjes renten til 9 % p.a. i opsigelsesperioden. Lånebeløbet og afkastet heraf er ydet af kreditorbeskyttede midler udbetalt til JL i forbindelse med en personskade, hvorfor tilgodehavendet ifølge nærværende lånedokument tillige er kreditorbeskyttet. Kreditorbeskyttelsen gælder ethvert tilgodehavende, som JL kan hævde i kraft af lånedokumentet. Alle ydelser ifølge lånedokumentet kan alene med frigørende virkning for låntager indsættes på konto […]hvorfra lånet er udbetalt (kreditorbeskyttet konto). ...«

Af to enslydende meddelelser af 16. februar 2015 fra banken B til KT fremgik blandt andet:

»Der er følgende meddelelse fra afsender:

lån fra JL , lånet kommer fra kreditorbeskytte midler vedr. personskade og fra konto som er kreditorbeskytte, der kommer to gang 300 000 kr i alt 600 000 kr.«

Kurator denuncierede ved brev af 13. marts 2015 overfor KT, og opsagde ved brev af 20. marts 2015 lånet til indfrielse senest den 30. september 2015. Kurator krævede på den baggrund, at beløbet blev indbetalt til boet og gjorde gældende, at midlerne var omfattet af konkursmassen.

Byretten fandt, at kreditorbeskyttelsen af midlerne var bortfaldet ved udlånet, samt at midlerne indgik i konkursmassen i medfør af konkurslovens § 32.

Landsrettens afgørelse

Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse og fremhævede, at erstatningsbeløbet efter ordlyden af retsplejelovens § 513, stk. 1, 2. pkt., skulle være holdt klart adskilt fra skyldnerens øvrige formue. I overensstemmelse med bestemmelsens formål og forarbejder måtte dette forstås således, at det afgørende var, at det, der kunne påstås omfattet af bestemmelsen, utvivlsomt, direkte og udelukkende hidrørte fra det udbetalte erstatningsbeløb, så der ikke forelå nogen risiko for misbrug og omgåelse, jf. Højesterets afgørelse i U 2005.3097.

Udlånet fra JL til KT medførte, at der var disponeret på en sådan måde over beløbet, at kravet om adskillelse i retsplejelovens § 513, stk. 1, 2. pkt., ikke længere var opfyldt.

Landsretten stadfæstede herefter, at kreditorbeskyttelsen jf. retsplejelovens § 513, stk. 1, var bortfaldet ved udlånet, samt at midlerne indgik i konkursmassen, jf. konkurslovens § 32.

Det bemærkes, at sagen for tiden verserer i Højesteret.

Hvad viser dommen? 

Dommen illustrerer, at bevarelsen af kreditorbeskyttelse efter retsplejelovens § 513, stk. 1, 2. pkt., indebærer et strengt krav om adskillelse af midler – også efter afsigelsen af konkursdekret.

Sagen blev varetaget af advokat Mathias Juul Holter

Del på LinkedIn Del på Facebook