Nyheder

Orientering om Udbudsret - uge 27 - 28 2018


Kendelse af 3. juli 2018, Lekolar Leika mod Fællesudbud Sjælland ved Køge Kommune

Kendelsen vedrører spørgsmålet om erstatning i forhold til en tidligere afsagt kendelse, hvor klagenævnet erklærede en indgået kontrakt for uden virkning. Se hertil Orientering om Udbudsret uge 15-17, 2018.

Klager opgjorde sit erstatningskrav som den negative kontraktinteresse på baggrund af omkostningerne ved at have deltaget i udbuddet. Klagenævnet fandt, at betingelserne for erstatning var opfyldt, men at klager havde angivet utilstrækkelig dokumentation for det fulde tab. Klagenævnet fastsatte derfor erstatningsbeløbet skønsmæssigt. 

Kendelsen er først og fremmest konkret begrundet i sagens omstændigheder. Kendelsen viser bl.a., at det – i overensstemmelse med almindelige erstatningsretlige principper – påhviler klager som skadelidt at føre bevis for sit påståede tab.

Kendelse af 4. juli 2018, A/S Jens Jensen og Sønner (Bus-linier) mod Nordjyllands Trafikselskab

Kendelsen vedrører et offentligt udbud efter direktiv 2014/25/EU (forsyningsvirksomhedsdirektivet) af en kontrakt vedrørende kørsel af lokale busruter i fem kommuner. Kontrakten var opdelt i fem delaftaler (én pr. kommune). Tildelingskriteriet var ”bedste forhold mellem pris og kvalitet”.

Der kunne afgives tilbud på forskellige pakker af udbudt kørsel samt forskellige kombinationer af pakker. Endvidere kunne det betinges, at man opnåede en bestemt kørselsmængde. Nordjyllands Trafikselskab tildelte de tre pakker på den pågældende delaftale til én tilbudsgiver. Af den vindende tilbudsgivers tilbud fremgik, at såfremt tilbudsgiveren blev tildelt alle tre pakker, kunne kørslerne udføres billigere. I Nordjyllands Trafikselskabs evalueringsrapport var der henvist til denne angivelse om en billigere pris i tilbuddet. Efterfølgende klagede en forbigået tilbudsgiver til Klagenævnet for Udbud.

Kendelsen er begrundet i sagens konkrete omstændigheder. Det er værd at bemærke, at nævnet fandt, at formuleringen i udbudsvilkårene om, at en karakter 100 ville blive givet til det laveste tilbud, ikke kunne forstås som et forbud mod at kunne tilbyde en lavere pris betinget af en bestemt kørselsmængde.

Rettens dom af 12. juli 2018 i T-356/15, Østrig mod Kommissionen

Sagen vedrører Kommissionens godkendelse af statsstøtte til opførelse af et nyt atomkraftværk i Storbritannien. Sagen er usædvanlig, da den er anlagt af en anden medlemsstat, end afgørelsen var rettet imod, og idet seks medlemsstater med eksisterende atomkraftværker (eller værker på vej) intervenerede til fordel for Kommissionen, mens Østrig fik støtte af Luxembourg, der heller ikke har atomkraft.

Retten gav Kommissionen medhold i, at statsstøtten var forenelig med det indre marked og fastslog herudover, at en aftale om prissikring ikke var en offentlig kontrakt i udbudsreglernes forstand, da aftalen ikke forpligtede atomkraftværket til at levere bestemte mængder (eller levere i det hele taget) til staten. Af de samme grunde var der ikke tale om en koncessionskontrakt. Tilsvarende var nogle garantiaftaler ikke udbudspligtige.

Dommen er indtil videre ikke offentliggjort på dansk.

Rettens dom vedrører det tidligere forsyningsvirksomhedsdirektiv og det tidligere udbudsdirektiv og illustrerer nogle af de elementer, der skal tillægges vægt, når det skal afgøres, om der er tale om en ”offentlig kontrakt” i udbudsdirektivets (og udbudslovens) forstand.

Dommen kan ses som et eksempel på en situation med ren finansiering af en aktivitet som omtalt i betragtning 4 i det nye udbudsdirektivs præambel og betragtning 12 i koncessionsdirektivets præambel. 

Del på LinkedIn Del på Facebook