Nyheder

Højesteretsdom om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen

Af Ann-Cathrine Pedersen


Sagens baggrund

Et dansk ægtepar meldte i januar 2003 flytning til Schweiz. I januar 2002 havde de erhvervet en projektlejlighed uden bopælspligt i Danmark med overtagelse i foråret 2003, ligesom de også ejede et større sommerhus her i landet. Forud for den anmeldte flytning havde ægteparret indhentet advokatrådgivning vedrørende deres skattepligt ved fraflytning.

I december 2005 erhvervede ægteparret en helårsbolig i Danmark, som de i april 2007 meldte flytning til. I årene 2003-2007, hvor de selvangav som skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz, havde de haft indtægter på ca. 50 mio. kr. I Schweiz var der alene betalt skat efter en særlig ordning, hvorefter skatten var uafhængig af de faktisk erhvervede indtægter.

I forbindelse med et kontrolprojekt i 2010 indhentede skattemyndighederne oplysninger om ægteparrets anmeldte flytning til Schweiz. På baggrund af de modtagne oplysninger om blandt andet projektlejligheden og den faktiske brug af sommerhuset fandt SKAT, at ægteparret var skattepligtige til Danmark og forhøjede deres skatteansættelser ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.  

Byrettens og Østre Landsrets domme

Både byretten og landsretten fastslog, at ægteparret var skattepligtige til Danmark i indkomstårene 2003-2007. Imidlertid fandt landsrettens flertal, at ægteparret ikke havde handlet groft uagtsomt, og at der derfor ikke var grundlag for ekstraordinær genoptagelse. Flertallet henviste i den forbindelse alene til, at ægteparret havde indhentet advokatrådgivning. Spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse blev herefter anket til Højesteret af Skatteministeriet.

Højesterets dom

Højesteret fandt, at byretten og landsretten endeligt havde afgjort spørgsmålet om skattepligt. Endvidere fandt Højesteret, at ægteparret ”ved at have indrettet sig som fastslået af landsretten og ved at have indgivet selvangivelser som begrænsede skattepligtige” havde handlet groft uagtsomt.

Den omstændighed, at ægteparret havde indhentet advokatrådgiving, kunne ifølge Højesteret ikke føre til, at de ikke handlet groft uagtsomt.

Skatteansættelserne kunne derfor genoptages ekstraordinært.

Endelig fandt Højesteret, at varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, var overholdt.

Danmarks Skatteadvokater var indtrådt som biintervenient til støtte for ægteparret. 

Skatteministeriets interesser for Højesteret blev varetaget af advokat Bodil Søes Petersen i samarbejde med advokat Ann-Cathrine Pedersen.