Nyheder

Østre Landsret: Ikke godtgørelse til tidsbegrænset ansatte

Af Niels Banke og Mathilde Thykjær Poulsen


Sagens baggrund

Sagen drejer sig om fire sagsøgere, der alle var ansat hos Styrelse for Dataforsyning og Effektivisering som måleassistenter i tidsbegrænsede stillinger.

Måleassistenternes løn- og ansættelsesvilkår fastsat i Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for rengøringsassistenter, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv.

Det følger af OAO-S-fællesoverenskomstens § 24, stk. 1 og 2, at sagsøgerne skulle aflønnes som timelønnede, da deres arbejde som måleassistenter var sæsonarbejde af mindre end et års varighed. Bestemmelsen betød, at sagsøgerne i modsætning til fastansatte medarbejdere ikke havde ret til løn og pension under sygdom, ligesom de ikke fik økonomisk kompensation for værdien af ikke-afholdte feriefridage.

Sagen vedrørte således spørgsmålet om, hvorvidt Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering havde overtrådt lov om tidsbegrænset ansættelse med den følge, at sagsøgerne kunne gøre krav på at blive aflønnet efter bestemmelserne i 3F-overenkomsten for fastansatte, selvom de havde været tidsbegrænset ansat.

Parternes synspunkter

Fagligt Fælles Forbund (3F) gjorde under sagen gældende, at de fire sagsøgere var blevet diskrimineret som følge af deres tidsbegrænsede ansættelse, idet deres lønvilkår var mindre gunstige end lønvilkårene for fastansatte.

I forlængelse heraf gjorde 3F gældende, at der i henhold til lov om tidsbegrænset ansættelse § 4 ikke må ske diskrimination af sammenlignelige ansættelser på grund af tidsbegrænsning af ansættelsesforholdet.

Sagsøgerne, der alle var ansat som specialmedarbejdere, skulle sammenlignes med en specialarbejder, der er tidsubestemt ansat. På den konkrete arbejdsplads skulle sammenligningen foretages mellem de fire sagsøgere og den sagsøger, der overgik fra måleassistent til fastansat måletekniker. Ifølge 3F var denne sagsøgers tidsubestemte stilling som måletekniker sammenlignelig med de tidsbegrænset ansatte måleassistenter.

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering gjorde heroverfor gældende, at det direkte følger af OAO-S-fællesoverenskomstens § 24, stk. 1 og 2, at sagsøgerne skulle aflønnes som timelønnede, og at sagen således angik en situation, hvor 3F’s påstand havde til formål at få sagsøgte dømt til at anerkende, at det var ulovligt at følge den overenskomst, der var indgået med mandataren selv. Dette forhold måtte i sig selv føre til frifindelse.

Endvidere gjorde sagsøgte gældende, at der ikke forelå brud på hverken direktiv 1999/70/EF om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse eller lov om tidsbegrænset ansættelse, idet der ikke havde foreligget diskrimination i forhold til sammenlignelige fastansatte hos styrelsen. 

Østre Landsrets begrundelse og resultat

Østre Landsret fastslog indledningsvist, at det var ubestridt, at de overenskomstmæssige løn- og ansættelsesforhold var overholdt.

Spørgsmålet var herefter, om sagsøgerne – på trods af de overenskomstmæssige forhold – var blevet udsat for forskelsbehandling i strid med lov om tidsbegrænset ansættelse og direktiv om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse (1999/70/EF). Det afgørende var derfor, om en måletekniker kunne anses for en ”sammenlignelig fastansat” i medfør af § 4, stk. 1 i lov om tidsbegrænset ansættelse og rammeaftalen om tidsbegrænset ansættelse.  

Landsretten lagde efter bevisførelsen til grund, at sagsøgerne under deres ansættelsesforhold som måleassistenter havde været ufaglærte, og at oplæringen havde bestået i ”sidemandsoplæring”. Endvidere lagde landsretten til grund, at en måletekniker havde gennemført en toårig uddannelse fra erhvervsakademiet, ligesom måleteknikere – modsat måleassistenter – havde ansvar for planlægning af arbejdet, og for at der blev foretaget korrekte opmålinger.

Henset hertil – og uanset at sagsøgerne som måleassistenter i et vist omfang havde udført arbejdsopgaver, der også blev varetaget af en måletekniker – fandt landsretten, at en stilling som tidsbegrænset måleassistent ikke var sammenlignelig med en stilling som måletekniker.

Allerede af denne grund kunne der således ikke være tale om forskelsbehandling efter lov om tidsbegrænset ansættelse § 4, stk. 1 eller rammeaftalen om tidsbegrænset ansættelse.

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering blev frifundet og tilkendt kr. 50.000 i sagsomkostninger.

Hvad viser afgørelsen?

Arbejdstagere, der er ansat i en tidsbegrænset stilling, har som udgangspunkt ret til samme ansættelsesvilkår som sammenlignelige, fastansatte arbejdstagere, der udfører et tilsvarende arbejde.

Østre Landsrets afgørelse illustrer, at der skal ganske meget til, førend stillinger anses for sammenlignelige.

Der foreligger således ikke nødvendigvis sammenlignelige stillinger, selvom der i et ikke-ubetydeligt omfang udføres samme arbejdsopgaver. I nærværende sag lagde landsretten f.eks. afgørende vægt på de forskellige uddannelsesmæssige baggrunde for henholdsvis måleassistenter og måleteknikere.

Styrelsen for Dataforsyning og Effektiviserings interesser i sagen blev varetaget af advokat Niels Banke

Del på LinkedIn Del på Facebook