Artikler og publikationer

Der er netop udkommet en ny antologi om offentlige myndigheders erstatningsansvar. Partner Sune Fugleholm og advokatfuldmægtig Rasmus Grønved Nielsen har skrevet kapitel 3 i bogen, der handler om erstatningsansvar for forvaltningens retsvildfarelser.

Ny bog om offentlige myndigheders erstatningsansvar


Antologien ”Offentlige myndigheders erstatningsansvar” er netop udkommet fra DJØFs Forlag under redaktion af Peter Pagh, Søren H. Mørup og Niels Fenger. Antologien belyser det offentligretlige erstatningsansvar fra mange forskellige vinkler, herunder med fokus på:

  • Ansvarsnormen

  • Årsagsbetingelse og adækvans

  • Det erstatningsretlige værn

  • Menneskerettighedskrænkelser

  • EU-rettens betydning

  • Berettigede forventningers betydning

  • Erstatningsansvar for det offentlige serviceniveau

  • Myndigheders erstatningsansvar i miljøretlige sager

  • Forvaltningens professionsansvar for vejledning og rådgivning

  • Erstatning for strafferetlig forfølgelse

  • Erstatning for overtrædelse af EU’s udbudsregler

  • Erstatningsansvar for tinglysningsfejl

  • Offentlige ansattes erstatningsansvar  

Bogen skal anvendes til undervisning i offentlige myndigheders erstatningsansvar på Københavns Universitet og bør i øvrigt læses af alle praktikere og teoretikere med interesse for emnet.

Ansvar for retsvildfarelser – gælder culpareglen?

Kapitel 3 er skrevet af partner Sune Fugleholm og advokatfuldmægtig Rasmus Grønved Nielsen fra Kammeradvokaten, der begge har beskæftiget sig med offentligt erstatningsansvar i praksis.

Kapitlet handler om forvaltningsmyndigheders erstatningsansvar for skade forvoldt ved, at myndigheden har truffet en afgørelse på et forkert retligt grundlag (retsvildfarelse). Kapitlet har særligt fokus på at beskrive den ansvarsstandard, som myndighedens adfærd skal bedømmes efter. En gennemgang af den juridiske litteratur viser, at der ikke er konsensus om beskrivelsen af ansvarsstandarden ved retsvildfarelser. Siden 1970’erne er ansvarsstandarden blevet beskrevet som noget andet og mere end det almindelige culpaansvar. Navnlig er der blevet argumenteret for, at ansvarsstandarden er skærpet i retning af et objektivt ansvar, og at der gælder en formodning for culpa, såfremt afgørelsen i forvaltningsretlig forstand findes ugyldig.

Efter en gennemgang af Højesterets praksis på området konkluderer Sune og Rasmus, at litteraturens beskrivelse af ansvarsstandarden ikke – hverken direkte eller indirekte – finder støtte i dommenes præmisser. På den baggrund konkluderer de, at forvaltningsmyndigheder skal bedømmes efter culpareglen. Det indebærer, at en forvaltningsmyndighed ikke ifalder erstatningsansvar for myndighedsudøvelse, hvis myndigheden har befundet sig i en undskyldelig retsvildfarelse. De argumenterer for, at culpabedømmelsen tager udgangspunkt i en professionsansvarslignende målestok for professionelle samfundsforvaltere. Hvis en myndighed i sin sagsbehandling har anvendt og fortolket retskilderne i overensstemmelse med alment anerkendte principper herfor, kan det ikke i erstatningsretlig henseende lægges myndigheden til last, at myndighedens afgørelse i en rekursinstans eller ved domstolene tilsidesættes.

Del på LinkedIn Del på Facebook