Arrangementer

Få gode råd om, hvilke ændringer der er lovlige i et forsikringsudbud og i de forsikringsaftaler og policer, som bliver indgået på baggrund af udbuddet. Bliv skarp på, hvordan ændringssituationer håndteres på en lovlig måde.

Ændringsmuligheder i udbud af forsikringer - hvor går grænsen?

Forsikringsakademiet A/S, Rungsted Strandvej 107, 2960 Rungsted Kyst

Udbudsloven sætter nogle snævre rammer for, hvilke muligheder der er for at foretage ændringer i tilbudsfasen og efterfølgende i forsikringsaftalens/policens løbetid.

Dette gælder både ændringer, som ordregiver ønsker at foretage, og som tilbudsgiverønsker at foretage.

Konsekvensen kan være vidtgående, hvis man overskrider de udbudsretlige grænser for ændringer. På denne temadag fokuserer vi derfor på, hvilke ændringer der er lovlige i et forsikringsudbud, og hvordan man bedst kan håndtere ændringssituationer. Vi gennemgår sondringen mellem væsentlige henholdsvis ikke-væsentlige ændringer og giver nogle praktiske redskaber til at åbne op for størst mulig fleksibilitet i aftaleforholdets/policens løbetid.

Du kommer bl.a. til at høre om
Ændringer i udbudsfasen: I hvilket omfang kan en tilbudsgiver ændre i sit konsortium efter prækvalifikationen – og i hvilket omfang kan ordregiver ændre i udbudsmaterialet, inden tilbudsfristens udløb? Og skal tilbudsfristen i givet fald rykkes?

Ændringer af forsikringsaftalen/policen, som er udbudt: Selvom udbudsloven som udgangspunkt alene regulerer perioden indtil aftalen/policen indgås, omfatter reguleringen ligeledes afgrænsning af de ændringer, der kan foretages i en aftale/police i dens løbetid. I hvilket omfang kan man ændre dækningsomfanget - og præmierne - eller vilkårene for parternes rettigheder og forpligtelser? Og hvad hvis aftalen misligholdes: Hvilke grænser er der, for at aftale ændringer ved misligholdelse?

Indholdet er målrettet dig der er

  • Indkøber i forsikrings- og pensionsselskaberne
  • Leder, medarbejder og *advokat i forsikrings- og pensionsbranchen, og som arbejder med udbud
  • Underwriter
  • Forsikringsmægler
  • *Advokat og advokatfuldmægtig
  • Medarbejder i kommunerne, og som beskæftiger sig med udbud
  • Medarbejder i regionerne, og som beskæftiger sig med udbud
  • Revisor

Sådan er dagen bygget op
På baggrund af faglige indlæg har du mulighed for at få viden og inspiration, som kan danne grundlag for debat og nytænkning.

*Obligatorisk efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige.
Forsikringsakademiet vurderer, at seminaret opfylder betingelserne for efteruddannelse i Bekendtgørelse nr. 1474 af 12. december 2007 om løbende obligatorisk efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige. Temadagen har en varighed svarende til fire lektioner. Der udleveres et deltagerbevis, som dokumenterer kursusdeltagelsen og antallet af lektioner.

Program

09.00 - 09.30
Registrering og kaffe

09.30 - 09.45
Velkomst og introduktion til dagens program 
Kurt Christensen – Forsikringsakademiet
Advokat Malene Roose Bagh – Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmith

09.45 - 11.00
Ændringsmuligheder i udbudsfasen

  • Kan ordregiver ændre i udbudsmaterialet?
  • Hvilke typer ændringer kan i givet fald gennemføres – og hvornår i processen?
  • Kan tilbudsfristen rykkes?
  • Kan tilbudsgiver ændre sit konsortium/co-assurance-deltagere inden der er afgivet tilbud – og hvad gælder efter tilbudsafgivelsen?

11.00 - 11.15
Kaffepause

11.15 - 12.15
I hvilket omfang kan forsikringsaftalen/policen ændres efter indgåelse?

  • Typer af ændringer i forsikringsaftalen – hvilke ændringer er lovlige?
  • Hvordan forstås reglerne om ændringer? Kan dækningsomfanget ændres - og præmierne?
  • Hvad gælder ved misligholdelse af forsikringsaftalen?
  • Kan man skabe fleksibilitet i forsikringsaftalen – og i givet fald hvordan?
  • Hvad er konsekvensen, hvis man gennemfører en ulovlig ændring?
  • Konkrete cases.

12.15 - 12.30
Afrunding og afslutning
Advokat Malene Roose Bagh – Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmith

12.30
Forsikringsakademiet er efterfølgende vært ved forfriskninger og sandwich.

Pris og tilmelding

Aktionærpris: 1.940,- kr. ekskl. moms

Øvrige: 2.280,- kr. ekskl. moms

Du modtager en faktura efter din tilmelding. Du kan tilmelde dig her.

Oplys holdnummer S4.42-18.44-0