Arrangementer

Deltag når Kammeradvokatens jurister stiller skarpt på den praktiske håndtering af ændringer under udbudsprocessen med særlig fokus på udbud med forhandling

Praktisk håndtering af ændringer under udbudsprocessen

Kammeradvokaten, Vester Farimagsgade 23, 1606 København V

I hovedparten af alle udbud, og i særdeleshed i udbud med forhandling, opstår der under udbuddet spørgsmål om, hvordan og i hvilket omfang der må gennemføres ændringer. I udbud med forhandling er dette spørgsmål helt centralt, da der under forhandlingerne forhandles om tilbuddene og om udbudsmaterialets udformning. 

Vi stiller derfor skarpt på den praktiske håndtering af ændringer under udbudsprocessen med særlig fokus på udbud med forhandling. Vi fokuserer særligt på, hvordan udbudsmaterialets udformning kan understøtte en praktisk og gennemsigtig håndtering af ændringer under udbudsprocessen. 

Vi giver herudover en række praktiske tip til den konkrete håndtering af ændringer. 

Program 
8:30 – 9:00: Morgenbord, kaffe og te
9:00 – 9:30: Introduktion og generelt om ændringer under udbudsprocessen v/ advokat, Senior Manager, Jimmie Bøllingtoft
9:30 – 9:45: Udbudsmaterialet udformning og tredelingen af krav v/ advokat, Senior Manager, Thomas Dithmer
9:45 - 10:00: Pause
10:00 – 10:45: Udbudsmaterialets udformning fortsat og praktiske tips til håndteringen af ændringer v/ advokat, Senior Manager, Thomas Dithmer
10:45 – 11:00: Spørgsmål og afrunding 


Målgruppe
Arrangementet er målrettet praktikere og jurister, der gennemfører udbud.


Øvrigt

Det er gratis at deltage 

Vi ser frem til at byde dig velkommen. 

 

Tilmelding er lukket af praktiske hensyn. Hvis du er interesseret i at deltage kan du skrive til os via kontakt@kammeradvokaten.dk.