Nyheder

En kommunalansat medarbejder gik ifølge Ombudsmanden over stregen, da han ytrede sig negativt om chefen på Facebook.

Ombudsmanden sætter grænser for offentligt ansattes ytringsfrihed


Der er grænser for, hvor negativt offentligt ansatte kan omtale chefen på de sociale medier. Det har ombudsmanden netop fastslået i en konkret udtalelse.

Sagen drejede sig om en kommunalansat medarbejder, der valgte at kommentere på en artikel om fratrædelsesgodtgørelser til kommunaldirektører, som var lagt op på Facebook. I en af kommentarerne skrev den ansatte bl.a. følgende om kommunens direktør: ”Nu må idiotien da snart stoppe. 547.481 kr. til en person, der måske ikke har sandhed som sin største spidskompetence…. Og så genansætte ham… Hvad sker der lige…”.

Kommunen opfattede udtalelserne som uacceptabel illoyal adfærd, og gav derfor medarbejderen en advarsel.

Ombudsmanden valgte herefter at gå ind i sagen, og fremkom den 11. januar 2016 med sin udtalelse.

I udtalelsen fastslår Ombudsmanden, at den ansattes ytringer om kommunaldirektøren var urimelig grove, og at de overskred grænserne for offentligt ansattes ytringsfrihed. Dette var også tilfældet, selvom der efter Ombudsmandens opfattelse ikke var nogen tvivl om, at medarbejderen havde fremsat ytringerne som privatperson.

Konkret udtaler Ombudsmanden: 

”Efter min opfattelse må din udtalelse naturligt forstås som en beskyldning mod kommunaldirektøren for i ikke uvæsentligt omfang at benytte sig af usandheder. Jeg finder, at en sådan beskyldning – i det omfang, den ikke nærmere dokumenteres eller sandsynliggøres – må anses for meget grov.”

Ombudsmanden lagde i den forbindelse vægt på, at udtalelsen vedrørte kommunaldirektøren som person, og at beskyldningen mod kommunaldirektøren ikke var underbygget på nogen måde.

På denne baggrund mente Ombudsmanden ikke, at der var grundlag for at kritisere kommunens beslutning om at tildele medarbejderen en advarsel for ytringerne. Ombudsmanden hæftede sig dog samtidig ved, at kommunen alene syntes at have behandlet og vurderet sagen som et spørgsmål om, hvorvidt medarbejderens udtalelser var loyale over for kommunen, og ikke som et spørgsmål om, hvorvidt udtalelserne overskred de udtrykkelige begrænsninger for ytringsfriheden. Dette var efter Ombudsmandens opfattelse meget uheldigt, da en sådan håndtering efterlod tvivl om, hvorvidt kommunen havde behandlet sagen på grundlag af en korrekt forståelse af gældende ret.

Ombudsmanden fandt det herefter rigtigt, at kommunen fik lejlighed til – på et korrekt retligt grundlag – at forholde sig til, om advarslen burde opretholdes, og i så fald, om den nærmere formulering af advarslen skulle ændres. 

Ombudsmandens udtalelse er interessant fordi:

Offentligt ansatte har som udgangspunkt en vidtgående ytringsfrihed. Ombudsmandens udtalelse viser imidlertid, at der fortsat er grænser for denne ytringsfrihed – også når medarbejderen ytrer sig som privatperson på sociale medier.

De overordnede regler og principper for offentligt ansattes ytringsfrihed fremgår af Justitsministeriets vejledning nr. 10062 af 28. oktober 2016. Heri fastslås, at man som offentligt ansat har en grundlovsbeskyttet ret til at deltage i den offentlige debat og fremsætte personlige meninger og synspunkter, så længe ytringerne ikke kan opfattes som udtryk for myndighedens synspunkter. Offentligt ansatte må imidlertid – lige som andre borgere – ikke komme med freds- og æreskrænkende udtalelser, hvilket bl.a. indebærer, at offentligt ansatte ikke må ytre sig i en urimelig grov form om forhold på arbejdspladsen. Herudover må offentligt ansatte heller ikke fremsætte åbenbart urigtige oplysninger. Omvendt må arbejdspladsen ikke sanktionere lovligt fremsatte ytringer.

Ombudsmanden har tidligere udtalt, at offentligt ansatte har lov til at udtrykke sig i f.eks. skarpe eller polemiske vendinger, når blot ikke ytringerne derved bliver åbenbart urigtige eller urimelig grove. Endvidere har Ombudsmanden udtalt, at offentlige arbejdsgivere må tåle, at deres ansatte bidrager til debatten, også selvom de ansatte fremsætter deres synspunkter på et tidspunkt, som må opfattes som ubelejligt for myndighedens ledelse, eller på en måde, der eventuelt vil kunne få indflydelse på politiske beslutninger af betydning for myndighedens fremtidige forhold.

Det vil derfor altid afhænge af en konkret og samlet vurdering af de nærmere omstændigheder i sagen, om en ytring er urimelig grov og Ombudsmandens seneste udtalelse er med til at fastlægge grænserne for, hvad der nærmere forstås ved ”urimelig grove ytringer”.

Ombudsmandens udtalelse gør samtidig op med den ellers klassiske opfattelse af, at offentligt ansattes ytringsfrihed skal afvejes overfor ansattes loyalitetsforpligtigelse til arbejdsgiveren. Loyalitetsforpligtigelsen kan således ikke bruges som argument for en begrænsning af ansattes ytringsfrihed. Ifølge Ombudsmanden skal en myndighed, der overvejer, om der er grundlag for at reagere over for en ansats offentlige ytringer, derfor alene vurdere, om ytringerne overskrider de udtrykkelige begrænsninger, der gælder for offentligt ansattes ytringsfrihed.

Gældende ret åbner således ikke mulighed for at inddrage betragtninger om illoyalitet i spørgsmålet om ytringsfrihed, og en sådan inddragelse vil formentlig let kunne føre til en forkert bedømmelse af lovlige ytringer.