Nyheder

Det er blevet muligt at oprette en fremtidsfuldmagt fra og med den 1. september 2017.

Ny lov om fremtidsfuldmagter

Af Jonatan Cohn Maxild


Det er blevet muligt at oprette en fremtidsfuldmagt fra og med den 1. september 2017. Fremtidsfuldmagter er fuldmagter, hvor en borger angiver, hvem denne gerne vil have til at repræsentere sig, i det tilfælde at vedkommende en gang i fremtiden bliver syg, svækket eller på anden måde mister evnen til selv at varetage sine økonomiske og personlige forhold. Hvis sygdom eller andre tilsvarende forhold indtræder, får fuldmagten virkning. Indtil da ligger fuldmagten inaktivt i Fremtidsfuldmagtsregisteret, som varetages af Tinglysningsretten.

Alternativet til fremtidsfuldmagter er offentligt fastsatte værgemål, hvor Statsforvaltningen uden borgerens samtykke og efter omstændighederne uden inddragelse af borgeren kan iværksætte et værgemål. Formålet med fremtidsfuldmagtsordningen er således at styrke retten til selvbestemmelse og gøre det muligt for borgerne under betryggende former at påvirke eget liv og fremtidige forhold på trods af tab af mental kapacitet.

En fremtidsfuldmagt kan have stor betydning for borgeres fremtidige relationer til offentlige myndigheder. En fremtidsfuldmagt kan eksempelvis omfatte adgangen til at søge om offentlige ydelser eller til at anmode det offentlige om hjælp til pleje. En fremtidsfuldmagt vil også give ret til at klage over enhver offentlig afgørelse vedrørende borgerens personlige forhold eller til at få aktindsigt i borgerens oplysninger hos offentlige myndigheder.

Fremtidsfuldmagter er reguleret i lov om fremtidsfuldmagter og bekendtgørelse om fremtidsfuldmagter.

Du kan læse mere om fremtidsfuldmagter i Justitsministeriets vejledning om fremtidsfuldmagter her.