Nyheder

En ny Østre Landsrets dom er illustrativ for opgørelsen af krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og årsløn til selvstændige erhvervsdrivende. Der bliver set bort fra ophørte indtjeningsmuligheder, men tages højde for nye.

Tabt arbejdsfortjeneste til selvstændige erhvervsdrivende


Sagen vedrørte opgørelse af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter en trafikulykke den 24. maj 2004. Der var i sagen tvist om, hvilken periode og hvilke indtægter, der skulle medregnes i den skønsmæssige fastsættelse af skadelidtes årsløn, som den tabte arbejdsfortjeneste skulle beregnes på baggrund af.

Efter erstatningsansvarslovens § 7, stk. 2 fastsættes skadelidtes årsløn efter et skøn, når særlige indtægtsforhold har gjort sig gældende. Det er tilfældet, hvis skadelidte har svingende indtægter.

Skadelidte havde i årene 2000 – 2005 drevet selvstændig virksomhed i form af en dansk skole med uddannelse af biopater. Frem til den 31. december 2002 drev hun herudover et norsk agentur med salg af helseprodukter.

Indtægterne fra de to virksomheder fordelte sig således baseret på opgørelsen fra den under sagen udmeldte syn- og skønsmand:

Resultater før finansielle poster

2001

2002

2003

2004

DK skole

45.208

328.047

693.796

537.746

Norsk agentur

571.073

516.187

-

-

I alt

616.281

844.234

693.796

537.746

Forsikringsselskabet havde forud for retssagen fastsat skadelidtes årsløn til 421.000 kr. på baggrund af indtjeningen fra skolen i Danmark de tre seneste år forud for ulykken (2001 – 2003). Forsikringsselskabet medregnede således ikke indtægten i skadesåret (2004) eller indtægterne fra det ved udgangen af 2002 ophørte norske agentur, hvorfra der ikke var indtægt på skadestidspunktet eller derefter.

Skadelidte havde skønsmæssigt fastsat årslønnen til 755.500 kr. med deraf følgende yderligere krav på tabt arbejdsfortjeneste. I denne fastsættelse indgik skadelidtes samlede indtægter i årene 2002 – 2004. For så vidt angår skadesåret 2004 lagde skadelidte til grund, at årslønnen for dette år skønsmæssigt kunne fastsættes til 728.467 svarende til den forventelige indkomst, hvis ulykken ikke var sket, som således var højere end den reelle indtægt i 2004, se ovenfor. Skadelidte medregnede tillige indtægten fra det norske agentur i 2002.

Byretten gav skadelidte fuldt ud medhold, men det ændrede landsretten.

Landsretten vurderede for det første, i overensstemmelse med fast praksis, at udgangspunktet for den skønsmæssige fastsættelse af årsløn for selvstændige erhvervsdrivende er skadelidtes indtægter i de seneste tre kalenderår forud for skaden. Indtægterne i skadesåret (2004) skulle således ikke medregnes.

For det andet vurderede landsretten, at indtægterne fra det pr. 31. december 2002 ophørte norske agentur ikke skulle medregnes, idet skadelidte ikke efterfølgende ville have oppebåret indtægter herfra, uanset ulykken den 24. maj 2004.

På baggrund af skadelidtes forklaring om, at hun havde lagt en betydelig arbejdsindsats i det norske agentur, og at hun efter ophøret af dette lagde sin fulde arbejdsindsats i den danske skole med deraf følgende betydelig stigning i indtægterne fra 2001/2002 til 2003/2004 fandt landsretten det godtgjort, at skadelidte i et vist omfang havde erstattet den tabte omsætning fra det norske agentur med omsætning fra den danske skole. Da hun også fremadrettet ville have fået indtægt fra den danske skole, hvis ikke ulykken var sket, vurderede landsretten, at den skønsmæssige fastsættelse af skadelidtes årsløn skulle tage hensyn hertil.

Dommen viser

Østre Landsrets dom er et illustrativt eksempel på anvendelse af de generelle principper for skønsmæssig fastsættelse af årsløn for selvstændige erhvervsdrivende.
Herudover følger det af dommen, at selvom indtægt fra tidligere ophørt virksomhed ikke medregnes, hvis denne ikke er indtægtsgivende på skadestidspunktet, må der ved fastsættelsen tages hensyn til, om den tabte omsætning er blevet erstattet af anden og højere omsætning i en anden virksomhed på skadestidspunktet.