Nyheder

Siden sidste Orientering er der offentliggjort fire kendelser fra Klagenævnet for Udbud.

Orientering om Udbudsret - uge 28-29 2017

 

Kendelse af 11. juli 2017, Inventarland ApS mod Region Sjælland

Kendelsen vedrører ordregivers offentlige udbud efter udbudsloven vedrørende levering af rullebure. Kontrakten blev udbudt som en rammeaftale opdelt i to delaftaler. Der blev indgivet klage med påstande om, at ordregiver havde handlet i strid med ligebehandlingsprincippet ved at have foretaget en grundlæggende ændring i udbudsmaterialet i form af ændring af et mindstekrav, samt at ordregiver havde handlet i strid med udbudslovens regler om indrømmelse af en ny passende frist ved ændringer i udbudsmaterialet.

Klagenævnet tog ikke klagen til følge med den begrundelse, at ændringen af mindstekravet ikke udgjorde en ændring af et grundlæggende element, samt at der var givet en passende fristforlængelse som følge af ændringen.

Kendelsen er interessant, idet klagenævnet her tager stilling til spørgsmålet om, hvorvidt en ændring af et mindstekrav er tilladt efter udbudsloven. Af forarbejderne fremgår, at ændring af mindstekrav som klart udgangspunkt kan karakteriseres som ændring af grundlæggende elementer. Denne ordlyd genfindes imidlertid ikke i udbudsloven eller direktivet. Klagenævnet har med denne kendelse tilkendegivet, at ændring af et mindstekrav ikke nødvendigvis udgør en ændring af et grundlæggende element, der kræver fornyet udbud, men at der beror på en konkret vurdering.

Kendelse af 12. juli 2017, Tieto Denmark A/S mod Finansministeriets Koncern

Kendelsen vedrører en tildelingsbeslutning i et miniudbud af elektronisk sags- og dokumenthåndtering efter direktiv 2004/18/EF. Der er tale om klagenævnets endelige kendelse, der efterfølger delkendelse af 30. juni 2017, som omtalt i Orientering om Udbudsret uge 26-27, hvor klagenævnet ikke tillagde klagen opsættende virkning. Klagenævnet bemærkede ved denne behandling gennemgående, at der ikke var fremkommet yderligere, der ændrede på klagenævnets opfattelse under de tidligere delkendelser, hvorfor klagenævnet citerede passagerne i sine delkendelser. Klageren gjorde bl.a. gældende, at den vindende tilbudsgiver havde afgivet et unormalt lavt bud, og at ordregiver havde handlet i strid med ligebehandlingsprincippet og gennemsigtighedsprincippet samt principperne i udbudslovens § 169 ved ikke at have anmodet om en redegørelse samt ved ikke at have afvist det vindende tilbud som uantageligt. Klagenævnet udtalte i den forbindelse, at det ikke er nærmere defineret, hvornår et tilbud er ”unormalt lavt”, og det vil således bero på et konkret skøn fra ordregivers side. Klagenævnet fandt ikke grund til at tilsidesætte ordregivers skøn over, at der ikke forelå et unormalt lavt bud. Klagenævnet havde ved en tidligere delkendelse udtalt sig foreløbigt om spørgsmålet om ordregivers adgang til at annullere et udbud, så længe denne annullation ikke er usaglig.

Kendelsen afspejler fast praksis, hvorefter en ordregiver kan annullere et udbud, hvis annullationen ikke forfølger et formål, som er i strid med ligebehandlingsprincippet eller på anden måde er usagligt.

Der henvises i øvrigt til kommentarerne i Orientering om Udbudsret uge 26-27, hvor det blev bemærket, at ordregivers pligt til at iværksætte proceduren i udbudslovens § 169 vedrørende unormalt lave tilbud beror på ordregivers skøn. Ved vurderingen af, hvorvidt ordregiver er forpligtet til at foretage en undersøgelse, skal proportionalitet, ligebehandling og formålet med bestemmelsen inddrages.

Klagenævnet fandt i denne sag ikke, at de af ordregiver anvendte udtryk ”påfaldende lave timepriser” og ”iøjnefaldende spring i timepriserne” gav grundlag for at tilsidesætte ordregivers skøn over, at der ikke forelå et unormalt lavt bud.

Kendelse af 13. juli 2017, GroundPlug International ApS mod Naturstyrelsen

Kendelsen vedrører ordregivers udbud efter tilbudsloven om projektering og udførelse af en trappe. Klagen indeholdt en række påstande, der ifølge klagenævnet ikke var egnet til at danne grundlag for behandling af sagen, da påstandene ikke var formuleret tilstrækkeligt præcist og ikke indeholdt en henvisning til hvilke principper eller regler, der var overtrådt. Klagenævnet valgte derfor – efter gentagne gange at have opfordret klageren til at præcisere sine påstande – at afvise klagen som uegnet til behandling.

Kendelsen afspejler fast praksis, hvorefter klagenævnet behandler klager under iagttagelse af forhandlingsprincippet og således ikke kan tildele en part mere end denne har påstået og ikke kan tage hensyn til forhold, som ikke er gjort gældende. Kendelsen er således udtryk for, at klagere skal være særligt opmærksomme på at formulere sine påstande klart og tydeligt og angive, hvilke regler eller principper der er overtrådt.

Kendelse af 14. juli 2017, Weiss A/S mod SK Varme A/S

Kendelsen vedrører ordregivers udbud med forhandling efter direktiv 2014/25/EU (forsyningsvirksomhedsdirektivet) vedrørende et halmfyret kedelanlæg. Tildelingskriteriet var det økonomisk mest fordelagtige tilbud med underkriterierne pris, driftsomkostninger, layout og indpasning samt teknisk kvalitet.

Ordregiver anmodede efter forhandlingerne om reviderede tilbud og stillede her krav om, at tilbuddet skulle indeholde en option om ekstraudstyr. Ordregiver havde ikke præciseret, om denne option skulle indgå i prisevalueringen. Efter tildelingen blev der indgivet klage med påstand om, at ordregiver havde handlet i strid med ligebehandlingsprincippet og gennemsigtighedsprincippet ved at evaluere underkriteriet ”pris” i strid med udbudsbetingelserne.

Klagenævnet tog påstanden til følge og annullerede tildelingsbeslutningen.

Kendelsen afspejler vigtigheden af, at ordregiver udformer sine udbudsbetingelser og rettelser hertil tydeligt og præcist. Kendelsen er i overensstemmelse med gældende praksis om, at det skal fremgå klart og tydeligt, hvilke elementer der indgår i prisevalueringen.