Nyheder

Skatteministeriet har i en dom afsagt af Østre Landsret den 25. januar 2018 fået medhold i, at et amerikansk selskab, der alene havde været begrænset skattepligtig til Danmark i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, (renter af kontrolleret gæld) ikke kunne påberåbe sig skatteforvaltningslovens § 29 om omgørelse.

Skatteministeriet får medhold i principiel sag om omgørelse

Af Søren Horsbøl Jensen


Sagens baggrund

SKAT traf i 2013 afgørelse om, at et dansk selskab i medfør af kildeskattelovens § 65 d havde været forpligtet til at indeholde renteskat på i alt ca. 35 mio. kr. i forbindelse med rente­beta­linger til et koncernforbundet transparent selskab i Holland. Det hollandske selskab var ejet et amerikansk selskab, som blev anset for skattemæssigt at have oppebåret rente­ind­tæg­ter­ne og som følge af særlige grunde ikke kunne påberåbe sig den dansk-amerikanske dobbeltbeskatnings­overenskomst.

Det amerikanske selskab anmodede herefter SKAT om omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29. Selskabet op­lys­te, at det lån, som rentebetalingerne vedrørte, oprindeligt var blevet indgået mellem det danske selskab og et amerikansk selskab. Fordringen var ifølge det amerikanske selskab først derefter blevet overdraget til det hollandske selskab. Det amerikanske selskab ønskede at omgøre denne overdragelse.

Østre Landsrets afgørelse

Østre Landsret gav Skatteministeriet medhold i, at det ameri­kan­ske selskab ikke havde ret til omgørelse af dispositionen efter skatteforvaltningslovens § 29.

Omgørelsesreglen i skatteforvaltningslovens § 29 finder efter sin ordlyd anvendelse i situationer, hvor der foreligger en ”ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat”.

Østre Landsret fandt, at der ikke var foretaget en ansættelse af indkomstskat over for det amerikanske selskab med den følge, at selskabet allerede af den grund var afskåret fra at anmode om omgørelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 29. Landsretten fandt det endvidere ikke godtgjort, at den omhandlede låneaftale først var blevet indgået mellem det danske selskab og et amerikansk selskab. Der var derfor ifølge landsretten heller nogen disposition, der kunne gøres til genstand for en omgørelse. Under hensyn hertil afviste landsretten det amerikanske selskabs anmodning om, at der burde stilles præjudicielle spørgsmål til EU-Domstolen. Selskabet gjorde gældende, at det stred imod EU-retten, at retten til omgørelse alene var forbeholdt tilfælde, hvor der forelå en ”ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat”.

Sagen blev behandlet af Østre Landsret i første instans i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1, idet spørgsmålet om, hvad der skal forstås ved en ”ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat”, blev anset for principielt.

Skatteministeriets interesser blev varetaget af advokat Søren Horsbøl Jensen i samarbejde med advokat Tim Holmager.