Nyheder

Højesteret har stadfæstet to kendelser fra landsretterne om, at retten under hovedforhandling af to forskellige skattesager ikke skulle tiltrædes af 2 sagkyndige dommere efter reglen i retsplejelovens § 20.

Ikke sagkyndige dommere i to skattesager

Af Robert Thomas Andersen


Reglerne om sagkyndige dommere

Når en civil sag behandles ved domstolene, er udgangspunktet, at sagen alene behandles af juridiske dommere.

Det fremgår dog af retsplejelovens § 20, at retten kan bestemme, at retten under hovedforhandlingen af sagen skal tiltrædes af 2 sagkyndige medlemmer. Betingelsen er, at fagkundskab skønnes at være af betydning for sagen.

Højesteret har ikke tidligere forholdt sig til, hvornår der i en skatte- eller afgiftssag kan være grundlag for at lade retten tiltræde af sagkyndige medlemmer.

Det har Højesteret nu gjort ved to kendelser af 14. september 2018.

De konkrete sager

Kendelserne vedrørte to sager, som verserer ved henholdsvis Vestre Landsret og Østre Landsret som 1. instans. I begge sager havde de involverede virksomheder anmodet om, at retten blev tiltrådt af sagkyndige medlemmer.

Sagen ved Vestre Landsret angår, om et forbrændingsanlæg er omfattet af kulafgiftsloven og kuldioxidafgiftsloven i de omhandlede perioder, om der kan opgøres en negativ afgiftspligtig mængde, og om der er hjemmel til at udbetale et herved beregnet negativt afgiftstilsvar til selskabet. Forbrændingsanlægget anførte til støtte for anmodningen om sagkyndige dommere bl.a., at den bevismæssige vurdering og den juridiske fortolkning af reglerne, som skal foretages i sagen, kræver teknisk viden om driften af et forbrændingsanlæg.

Sagen ved Østre Landsret er en transfer pricing sag, som angår, hvorvidt et selskabs koncerninterne afregningspriser har været i overensstemmelse med armslængdeprincippet i ligningslovens § 2, stk. 1. Sagens hovedspørgsmål er, om afskrivninger på goodwill skal indgå som en omkostning i forbindelse med fastlæggelsen af selskabets driftsresultat ved sammenligningen med uafhængige selskabers driftsresultat. Selskabet anførte til støtte for anmodningen om sagkyndige dommere bl.a., at sagen vedrører komplekse regnskabsmæssige regler, principper, metoder og praksis og et omfattende regnskabsmateriale og vil kræve en høj regnskabsteknisk indsigt.

Vestre Landsret og Østre Landsret tog ikke anmodningerne om deltagelse af sagkyndige dommere til følge. Landsretternes kendelser herom blev kæret til Højesteret. De involverede virksomheder havde anmodet om, at sagerne blev sambehandlet i Højesteret.

Højesterets kendelser

Højesteret har ved to kendelser af 14. september 2018 stadfæstet kendelserne fra landsretterne.

Højesteret bemærkede i begge kendelser, at reglen i retsplejelovens § 20 om deltagelse af sagkyndige dommere er en undtagelse til hovedreglen om, at civile sager i byretten og landsretten alene behandles af juridiske dommere. Herefter gengav Højesteret relevante dele af forarbejderne til retsplejelovens § 20.

Højesteret redegjorde herefter for, hvilke spørgsmål  de konkrete sager angik, og tiltrådte i begge sager, at afgørelsen af disse spørgsmål i det væsentlige beror på en juridisk vurdering og ikke har en sådan karakter, at der i landsretten skal medvirke to sagkyndige dommere. I transfer pricing sagen fra Østre Landsret tiltrådte Højesteret endvidere landsrettens bemærkning om, at forhold af regnskabsteknisk karakter, der måtte være af betydning for landsrettens vurdering, i fornødent omfang og mest hensigtsmæssigt kan belyses ved sagkyndig erklæring eller vidneførsel.