Nyheder

Østre Landsret har ved dom af 10. oktober 2018 (B-2012-17) fastslået, at det var berettiget at afskedige en polititjenestemand, der grundet sit helbred ikke kunne varetage operative politiopgaver.

Ny afgørelse fra Østre Landsret om handicapdiskrimination

Af Niels Banke og Mathilde Thykjær Poulsen


Østre Landsret har ved dom af 10. oktober 2018 (B-2012-17) fastslået, at det var berettiget at afskedige en polititjenestemand, der grundet sit helbred ikke kunne varetage operative politiopgaver. 

Sagens baggrund

Sagen angik en polititjenestemand, der i 2017 blev afskediget efter at have gjort tjeneste i politiet siden 1984. Vedkommende polititjenestemand havde siden 2006 navnlig varetaget opgaver af ikke-fysisk karakter, herunder navnlig fingeraftryksarbejde.

I november 2015 blev der indgået en politisk aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi i perioden 2016-2019 (flerårsaftalen). Ifølge denne aftale håndteres ikke-politimæssige opgaver i politiet i videre omfang af andre medarbejdergrupper, så flere politiuddannede kan frigøres til operativt politiarbejde.

Rigspolitiet udfærdigede en plan for, hvorledes denne opgaveglidning nærmere skulle realiseres. Ifølge planen skulle der iværksættes rokeringer og omstationeringer. Den pågældende polititjenestemand var påtænkt omstationeret til Københavns Politi, idet de opgaver, som vedkommende varetog, var egnet til at overgå fuldstændigt til administrative medarbejdere.

Efter at polititjenestemanden var blevet orienteret om, at han var blevet udvalgt til at blive omstationeret til Københavns Politi, gjorde polititjenestemanden opmærksom på sin helbredsmæssige situation. 

På baggrund af polititjenestemandens oplysninger anmodede Rigspolitiet om at få udarbejdet en mulighedserklæring. Det fremgik af mulighedserklæringen, at polititjenestemanden led af en lang række helbredsmæssige gener. Grundet disse helbredsmæssige gener blev det ikke skønnet forsvarligt at lade polititjenestemanden varetage det påtænkte job hos Københavns Politi. Derimod ville polititjenestemanden fortsat kunne varetage administrative funktioner.

Idet polititjenestemanden ikke kunne varetage operative opgaver, fandtes det ikke muligt at omplacere vedkommende internt.

Det blev herefter besluttet, at polititjenestemandens sag skulle forelægges for Helbredsnævnet. Nævnet konkluderede, at polititjenestemanden var helbredsmæssigt utjenstdygtig i sin stilling som politiassistent.  

Justitsministeriet afskedigede – efter indstilling herom fra Rigspolitiet – polititjenestemanden den 30. marts 2017.

Spørgsmålet var herefter navnlig, om polititjenestemanden var blevet afskediget i strid med forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap.

Parternes synspunkter

Politiforbundet gjorde som mandater for polititjenestemanden overordnet gældende, at afskedigelsen var i strid med forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap.

Endvidere blev det gjort gældende, at politiet ikke havde iagttaget forpligtelsen til at indføre tilpasningsforanstaltninger, som netop kunne have medført, at polititjenestemanden kunne have bevaret sit arbejde.

Subsidiært gjorde Politiforbundet gældende, at afskedigelsen var i strid med proportionalitetsprincippet som værende mere vidtgående end påkrævet, idet polititjenestemanden blot kunne have bibeholdt sine administrative opgaver.

Justitsministeriet gjorde heroverfor gældende, at der ikke var noget at udsætte på afskedigelsen.

Afskedigelsen måtte ses som et udslag af gennemførelsen af en politisk bestemt opgaveglidning, der netop forudsatte en omfordeling af opgaverne. Den pågældende polititjenestemand kunne herefter ikke varetage de operative opgaver, der netop skulle tilkomme det politiuddannede personale.

Da det var påkrævet, at polititjenestemænd netop skulle kunne udføre operativt arbejde, var det ikke muligt at foretage en omplacering af vedkommende.

Afskedigelsen af polititjenestemanden var begrundet i, at han ikke længere var egnet og disponibel i forhold til de krav til tjenesten, som var gældende for politiet. Dette var objektivt begrundet i et sagligt formål, og afskedigelsen var efter politiets forhold hensigtsmæssig og nødvendig.

Landsrettens resultat

Landsretten lagde ubestridt til grund, at polititjenestemanden på tidspunktet for afskedigelsen var handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand.

Landsretten fandt ikke, at polititjenestemanden var blevet afskediget i strid med forskelsbehandlingsloven.

Landsretten lagde i den forbindelse vægt på, at afskedigelsen af vedkommende polititjenestemand fandt sted som led i iværksærksættelse af de organisatoriske tilpasninger, der fulgte af flerårsaftalen, som bl.a. havde til formål at frigøre polititjenestemænd fra opgaver, som netop kunne henlægges til administrative medarbejdere.

Landsretten lagde endvidere vægt på, at polititjenestemanden på grund af sine helbredsmæssige gener ikke længere opfyldte kravene om at kunne indgå i bevogtningsopgaver og andre operative opgaver.  

Uanset at polititjenestemanden med sit handicap blev stillet ringere end andre polititjenestemænd ved bedømmelsen af evnen til at varetage operative politiopgaver, fandt landsretten, at Justitsministeriet havde bevist, at forskelsbehandlingen var objektivt begrundet i et sagligt formål, nemlig at frigøre polititjenestemænd, således at de i større omfang kunne udføre operativt politiarbejde.

Landsretten fandt endvidere, at afskedigelsen var nødvendig i forhold til iagttagelse af det pågældende saglige formål. Det var i øvrigt ikke muligt at tilpasse arbejdsopgaverne, således at polititjenestemanden kunne fortsætte i tjenesten.   

Afskedigelsen indebar herefter ikke en krænkelse af polititjenestemandens rettigheder efter forskelsbehandlingslovens § 2 eller tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, hvorfor Justitsministeriet blev frifundet.

Hvad viser dommen?

Dommen illustrerer, at det anses for værende et sagligt formål at foretage en effektivisering, hvorefter polititjenestemænd navnlig skal varetage opgaver, der forudsætter en politimæssig baggrund.

Dommen viser endvidere, at der sagligt kan stilles højere krav til bl.a. politiansattes opgavevaretagelse i forhold til øvrige arbejdstagere. Der henvises i den forbindelse til betragtning 18 i beskæftigelsesdirektivet, som eksplicit slår fast, at direktivet ikke kræver fortsat ansættelse af en polititjenestemand, som ikke længere er egnet og disponibel til at udføre samtlige af de opgaver, som vedkommende kan blive pålagt under hensyn til det legitime mål at sikre politiets operationelle karakter. Det er således forudsat, at polititjenestemænd i et vist omfang kan udføre operativt arbejde. Såfremt dette ikke er tilfældet, kan vedkommende ikke kræve at bibeholde et administrativt arbejde, som lige så vel kunne udføres af andre medarbejdergrupper.

Læs resumé af Østre Landsrets dom her.

Justitsministeriets interesser i sagen blev varetaget af advokat Niels Banke.