Nyheder

Uddrag fra Orientering om Udbudsret - uge 41 - 42 2018.

Orientering om Udbudsret - uge 41 - 42 2018


Kendelse af 3. oktober 2018, Efkon GmbH mod Fjordforbindelsen Frederikssund / Vejdirektoratet

Kendelsen vedrører en konkurrencepræget dialog efter udbudsloven om etablering og drift af et betalingsanlæg til den nye bro over Roskilde Fjord, som forventes at stå klar i september 2019. 

Baggrunden for klagen var, at den vindende tilbudsgivers pris var ca. 40 % lavere end klagers pris, og klager gjorde i den forbindelse bl.a. gældende, at Fjordforbindelsen Frederikssund havde handlet i strid med udbudslovens § 169 og ligebehandlingsprincippet ved ikke at have anmodet den vindende tilbudsgiver om en redegørelse, jf. § 169, stk. 1, og ved ikke at have afvist den valgte tilbudsgivers tilbud som unormalt lavt.

Klagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte ordregivers skøn over, at tilbuddet ikke forekom unormalt lavt (og der derfor ikke skulle indhentes en redegørelse). Endvidere udtalte klagenævnet, at udbudslovens § 169, stk. 3, udtømmende opregner de tilfælde, hvor en ordregiver har pligt til at afvise et unormalt lavt tilbud (ved tilsidesættelser af forpligtelser inden for det miljø-, social- og arbejdsretlige område). Klagenævnet fandt på denne baggrund, at betingelsen om ”fumus boni juris” ikke var opfyldt, og klagen tillagdes derfor ikke opsættende virkning.

Kendelsen er interessant, da der ikke findes meget praksis om ”unormalt lave tilbud” (udbudslovens § 169). I overensstemmelse med tidligere kendelser slår klagenævnet fast, at ordregiver har et ”forholdsvist frit skøn” ved vurderingen af, om et tilbud forekommer unormalt lavt. Klagenævnet udtaler også, at bestemmelsen i udbudslovens § 169, stk. 3, indeholder en udtømmende regulering af de tilfælde, hvor en ordregiver har pligt til at forkaste et tilbud som unormalt lavt (ved tilsidesættelser af forpligtelser inden for det miljø-, social- og arbejdsretlige område), og at tidligere praksis på området derfor ikke længere er af direkte betydning.

Kendelse af 5. oktober 2018, Næstved Sprog- og Integrationscenter mod Næstved Kommune

Kendelsen vedrører et udbud efter udbudslovens afsnit III (om køb af sociale og andre specifikke tjenesteydelser) om en fireårig kontrakt med mulighed for forlængelse i op til 24 måneder om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Kommunen traf tre tildelingsbeslutninger vedrørende tildeling af kontrakten, alle vedrørende den samme tilbudsgiver. Klagenævnet havde ved en tidligere kendelse af 10. januar 2018 tillagt klage over kommunens anden tildelingsbeslutning opsættende virkning.

Klagenævnet tog nogle af klagers påstande vedrørende den anden tildelingsbeslutning til følge. Klagenævnet tog derimod ikke klagers påstande vedrørende den tredje – og sidste – tildelingsbeslutning til følge.

Kendelsen er udtryk for en detaljeret gennemgang af sagens lange forløb, og er i høj grad begrundet i sagens konkrete omstændigheder. Det er dog værd at bemærke, at klagenævnet fandt, at idet klagen ikke vedrørte den tredje – og sidste – tildelingsbeslutning, der blev truffet, mens sagen verserede for klagenævnet, ophørte klagens opsættende virkning (dvs. den opsættende virkning vedrørende kommunens anden tildelingsbeslutning).