Nyheder

Højesteret har givet Skatteministeriet medhold i en principiel sag om omgørelse.

Højesteretsdom om omgørelse

Af Søren Horsbøl Jensen


Sagens baggrund

Udgangspunktet for sagen var, at SKAT i 2013 havde truffet afgørelse om at pålægge et dansk selskab ansvar for at have forsømt en pligt til at indeholde kildeskat efter kildeskattelovens § 65 D ved betaling af renter på gæld til et koncernforbundet, nederlansk selskab, idet rentebetalingen udløste skattepligt (renteskat) for et koncernforbundet amerikansk selskab efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d.

Baggrunden for afgørelsen var, at SKAT fandt, at renterne måtte anses for oppebåret af det amerikanske selskab, fordi det nederlanske selskab var skattemæssigt transparent efter dansk ret. USA anså renterne for oppebåret af det nederlandske selskab, idet koncernen havde foretaget et valg efter amerikanske check-the-box-regler, sådan at det nederlandske selskab efter amerikanske regler blev behandlet som et ikke-transparent selskab. Da renterne ikke blev behandlet som indkomst i USA, kunne det amerikanske selskab ikke opnå beskyttelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten indgået mellem USA og Danmark. Det danske selskab blev ved afgørelsen holdt ansvarlig for den manglende indeholdelse på i alt ca. 35,5 mio. kr. for perioden 2004-2011.

Det amerikanske selskab ansøgte efterfølgende om tilladelse til at omgøre en hævdet overdragelse af den rentebærende fondring, hvilket SKAT gav afslag på.

Højesterets dom

Sagen rejste det principielle spørgsmål, om der under de nævnte omstændigheder kan siges at have foreligget en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat over for det amerikanske selskab. Højesteret (flertallet) kom, ligesom landsretten, frem til, at der ikke forelå en sådan ansættelse.

Højesteret fandt – i modsætning til landsretten – at den hævdede dispostion havde fundet sted, men at det ikke civilretligt og faktisk var muligt at tilbageføre dispositionen, hvorfor denne betingelse for omgørelse ikke var opfyldt. Endelig fandt Højesteret, at betingelserne i § 29, stk. 1, nr. 3 og 4, ikke var opfyldt.

Højesteret stadfæstede på denne baggrund landsrettens dom.

Højesteret afviste, ligesom landsretten, at stille præjudicielle spørgsmål til EU-Domstolen.

Skatteministeriets interesser blev varetaget af advokat Søren Horsbøl Jensen.