Nyheder

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 11. oktober 2018, Konsortiet Sprogpartner mod Rigspolitiet m.fl., er en delkendelse, der vedrører udbud af en rammeaftale om levering af fremmedsprogstolkning. Klager anfægtede primært den kvalitative evaluering. Klagen blev ikke givet opsættende virkning.

Kendelse om opsættende virkning vedr. udbud af rammeaftale om fremmedsprogstolkning

Af Kristine Marie Andersen


Kendelse af 11. oktober 2018, Konsortiet Sprogpartner mod Rigspolitiet m.fl., er en delkendelse, der vedrører udbud af en rammeaftale om levering af fremmedsprogstolkning til Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet samt underliggende institutioner. Udbuddet blev på vegne af disse ordregivende myndigheder gennemført af Rigspolitiet som et offentligt udbud i henhold til udbudslovens regler. Rammeaftalen har en samlet anslået værdi på kr. 520 mio.

Baggrund for klagen var, at klager, der havde afgivet det billigste tilbud, ikke fik tildelt kontrakten. Klager anfægtede således primært den kvalitative evaluering med påstand om, at klagers tilbud skulle have tildelt yderligere point under den kvalitative evaluering, og at den samlede score for Rigspolitiets kvalitative bedømmelse af det vindende tilbud skulle nedsættes, således at klager derved samlet ville opnå højeste score.

Klageren anmodede endvidere om, at klagen blev tillagt opsættende virkning.

Klagenævnet fandt, at betingelsen om ”fumus boni juris” ikke var opfyldt.

Klagen blev derfor ikke tillagt opsættende virkning.

Da klager efterfølgende tilbagekaldte klagen, er delkendelsen klagenævnets endelige afgørelse.

Parternes anbringender og klagenævnets udtalelser

Kendelsen er en ganske omfattende delkendelse på 68 sider, hvor klagenævnet gennemgår de i alt 12 påstande, som overordnet angår påstande om, at det vindende tilbud var ukonditionsmæssigt (påstand 1-2), påstande om fejl i evalueringen af det vindende tilbud, herunder ulovlig evaluering af mindstekrav (påstand 3-7) og endeligt påstande om fejlagtig evaluering af klagers tilbud (påstand 8-11). Påstand 12 angik påstand om annullation af Rigspolitiets tildelingsbeslutning.

Kendelsen er meget konkret begrundet og indholdet af de enkelte påstande skal derfor ikke gengives i detaljer her.

Klagenævnet udtaler indledningsvist i kendelsen, at ”Klagenævnet kan efter fast praksis alene tilsidesætte det skøn, som den ordregivende myndighed har udøvet ved bedømmelsen af tilbudsgivernes opfyldelse af kvalitative under- og delkriterier, hvis ordregiveren åbenbart har overskredet den vide grænse, der gælder for ordregiverens evalueringskøn, eller har handlet usagligt. Klagenævnet erstatter herved ikke ordregiverens skøn med sit eget.”

Klagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Rigspolitiets skøn ved evalueringen af henholdsvis det vindende tilbud og klagers tilbud.

I forhold til påstanden om Rigspolitiets ulovlige evaluering af opfyldelsen af mindstekrav fandt klagenævnet, at den kvalitative bedømmelse, som Rigspolitiet havde foretaget, ikke angik selve konstateringen af, at mindstekravet var opfyldt, men kvaliteten af den måde, hvorpå mindstekravet blev tilbudt opfyldt, hvilket Rigspolitiet konkret var berettiget til.

På den baggrund fandt klagenævnet, at betingelserne for opsættende virkning ikke var opfyldt.

Klagen blev derfor ikke tillagt opsættende virkning.

Kommentar

Kendelsen ses først og fremmest at være udtryk for en konkret afgørelse på grundlag af sagens omstændigheder.

Klagen kan – efter klagenævnets kendelse af 23. juli 2018, IA Sprog mod Københavns Kommune – også være udtryk for en stigende tendens til, at en klager forsøger at argumentere for fejl og eller mangler i forbindelse med den kvalitative evaluering, som bør medføre ændring af de af ordregiver tildelte point. Kendelsen illustrerer dog, i overensstemmelse med fast praksis, at klagenævnet ikke erstatter en ordregivers skøn med sit eget, medmindre ordregiveren åbenbart har overskredet den vide grænse, der gælder for ordregiverens evalueringskøn, eller har handlet usagligt.

For så vidt angår evalueringen af opfyldelsen af mindstekrav, illustrerer kendelsen, at dette kan være i overensstemmelse med udbudsreglerne, når måden, hvorpå et mindstekrav tilbydes opfyldt, kan være af større eller mindre kvalitet for en ordregiver, jf. herved også bl.a. klagenævnets kendelser af 18. august 2015, BabySam A/S mod Jysk Fællesindkøb ved Viborg Kommune og af 4. marts 2016, Biblioteksmedier A/S mod SKI.

Malene Roose Bagh og Annemette Thorgaard førte sagen på vegne af Rigspolitiet.