Nyheder

Kendelse om ordregivers skøn ved tilbudsevalueringen

Af Anne Dencker og Frederik Jastrup Brodersen

 

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 27. november 2018, Per Aarsleff A/S mod Fredensborg Spildevand A/S, vedrører en begrænset licitation uden forudgående prækvalifikation efter tilbudsloven af en rammeaftale om levering af foringer i hoved- og stikledninger.

Tildelingskriteriet var ”det økonomisk mest fordelagtige tilbud” med underkriterierne ”Pris” (55 %) og ”Kvalitet” (45 %) med delkriterierne ”Organisation” (15 %), ”Optimering” (15 %) og ”Miljø og arbejdsmiljø” (15 %). Licitationsbetingelserne indeholdt bl.a. denne beskrivelse af delkriteriet ”Miljø og arbejdsmiljø”:

”Der ønskes en specifik redegørelse på nedenstående punkter, idet der ved bedømmelsen lægges vægt på:

At der tilbydes enkle, men relevante procedurer, som sikrer og dokumenterer et godt miljø og høj arbejdssikkerhed, f.eks. i forhold til:

  • omfanget af brug af produkter med styren, PVC, epoxy
  • affaldshåndtering
  • udledning af C02, eksempelvis mængde pr. installeret meter
  • uheldsbegrænsning
  • nabohåndtering og nærmiljø
  • håndtering af arbejdsulykker og hvordan virksomheden arbejder med reduktion af arbejdsulykker
  • hvordan virksomheden minimerer installationsfolkenes kontakt til styren, epoxy og andre sundhedsskadelige stoffer, der kan komme i anvendelse ved foringsinstallation

Tre virksomheder afgav tilbud, hvorefter Fredensborg Spildevand A/S (herefter ”ordregiver”) tildelte kontrakten til en af tilbudsgiverne. En forbigået tilbudsgiver (herefter ”klager”) indgav herefter en klage til Klagenævnet for Udbud.

Parternes anbringender og klagenævnets udtalelser

Klager påstod, at ordregiver havde handlet i strid med ligebehandlingsprincippet ved at have evalueret den vindende tilbudsgivers tilbud i forhold til delkriteriet ”Miljø og arbejdsmiljø” på en måde, som ikke var i overensstemmelse med det anførte i licitationsbetingelserne. Til støtte fremhævede klager forskellige punkter i ordregivers evalueringsrapport og argumenterede for, hvorfor den vindende tilbudsgiver ikke burde have fået maksimumpoint for ”Miljø og arbejdsmiljø”.

Ordregiver bestred klagers påstand og anførte bl.a., at evalueringen af tilbuddene i forhold til delkriteriet ”Miljø og arbejdsmiljø” blev foretaget som en samlet evaluering i forhold til de syv oplistede kriterier ovenfor. Derudover anførte ordregiver, at evalueringsrapporten var kortfattet og ikke udtryk for en udtømmende beskrivelse af de forhold, som var indgået i evalueringen. Ordregiver bemærkede, at rapporten i stikordsform afspejlede noterne fra evalueringen af tilbuddene, som ordregiver var berettiget (og efter omstændighederne forpligtet) til at uddybe.

Klagenævnet fastslog indledningsvist, at klagenævnet efter fast praksis ikke tilsidesætter en ordregivers skøn ved bedømmelsen af en tilbudsgivers opfyldelse af kvalitative kriterier, medmindre ordregiver har overskredet grænsen for sit vide skøn eller i øvrigt har handlet usagligt.

Klagenævnet vurderede herefter, at der ikke var grundlag for at konstatere, at ordregiver havde overskredet sit skøn eller handlet usagligt, samt at den kortfattede og ikke-udtømmende i beskrivelse i evalueringsrapporten ikke kunne føre til et andet resultat.

Klagenævnet tog derfor ikke klagen til følge. 

Kommentar

Kendelsen illustrerer i overensstemmelse med fast praksis, at ordregiver har et vidt skøn ved den kvalitative tilbudsevaluering, og at klagenævnet ikke tilsidesætter dette skøn, medmindre ordregiver har overskredet den vide grænse herfor eller handlet usagligt.

Derudover bemærkede klagenævnet til sidst, at det ikke kunne føre til et andet resultat, at ordregiver i evalueringsrapporten kun kortfattet havde anført enkelte elementer af evalueringen af tilbuddene, men ikke alt hvad der var indgået heri. Klagen angik dog ikke selve begrundelsen for tildelingen, hvorfor klagenævnet ikke havde anledning til  forholde sig til, om begrundelsen var tilstrækkelig.