Nyheder

Østre Landsret har givet Skatteministeriet medhold i, at der skal svares afgift af olie forbrugt i forbrændere til opstart og nedlukning af et affaldsforbrændingsanlæg, fordi olien skal anses for at være anvendt til fremstilling af varme, der leveres fra virksomheden.

Landsretsdom om afgiftspligt for støttebrændsel

Af Tim Holmager


Baggrund for sagen

Sagen drejede sig om, hvorvidt et affaldsforbrændingsanlæg er berettiget til godtgørelse af mineralolieafgift for så vidt angår den olie, der blev forbrugt i støttebrændere ved opstart og nedlukning af anlægget. 

Ved opstarten  anvendes  de oliefyrede støttebrændere for at bringe anlægget op på den temperatur (mindst 850° C), som er påkrævet efter miljøkrav, før der fyres med affald, som er hovedbrændslet. Det var først i den sidste del af opstartsperioden, som varede ca. 10 timer, at der blev produceret fjernvarme. Indtil da blev den producerede energi ”blæst over tag”.

Desuden anvendes støttebrænderne ved nedlukning af anlægget efter, at fyring med affald er afsluttet, således at der sker en kontrolleret nedkøling og afbrænding af det resterende affald. Ved denne nedlukning produceres ikke fjernvarme.

Spørgsmålet var, om olieforbruget i støttebrænderne i den del af opstartsperioden, hvor der ikke blev produceret fjernvarme samt ved nedlukningen, omfattes af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 4, hvorefter der ikke ydes tilbagebetaling af afgiften af olie, der anvendes til fremstilling af varme, som leveres fra virksomheden.

Landsskatteretten havde givet virksomheden medhold i, at forbruget i støttebrænderne ikke anvendes til fremstilling af varme, som leveres fra virksomheden, fordi der var tale om forbrug uden samtidig kraftvarmeproduktion.

Ministeriet indbragte sagen for domstolene, og sagen blev grundet dens principielle karakter henvist til landsretten. 

Østre Landsrets dom

Om fortolkningen af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 4, udtalte landsretten, at det afgørende er, om der er tale om afgift af varme og varer, der ”anvendes til fremstilling af varme, som leveres fra virksomheden”. 

For så vidt angår ”leveres fra virksomheden” fandt landsretten, at dette skal forstås som en afgrænsning af, om der er tale om varme bestemt for videresalg.

Efter en gennemgang af de faktiske omstændigheder, herunder skønsmandens erklæringer, fandt landsretten, at anvendelsen af støttebrænderne er en del af anlæggets drift, som er så snævert knyttet til anlæggets produktion af varme bestemt for videresalg, at olien må anses for omfattet af § 11, stk. 4, i mineralolieafgiftsloven. Det kunne efter landsrettens vurdering ikke føre til et andet resultat, at der blev blæst energi over tag.

På den baggrund fik Skatteministeriet medhold i påstanden om, at virksomheden ikke er berettiget til tilbagebetaling af mineralolieafgift.

Skatteministeriets interesser for Østre Landsret blev varetaget af advokat Tim Holmager.