Nyheder

SKATs indhentelse af oplysninger og mistankevurdeing i lyset af retssikkerhedsloven

Af Anne Kristine Jensen


Brevet fra SKAT

I januar 2017 modtog ombudsmanden fra Advokatrådets Skatteudvalg en anonymiseret kopi af et brev – en såkaldt materialeindkaldelse - sendt fra SKAT til en borger.

I brevet blev borgeren bedt om at sende række oplysninger, som SKAT skulle bruge til ”at foretage en vurdering af, om selskaberne er omfattet af dansk skattepligt, om selskabets økonomiske transaktioner, herunder transaktionerne med dig, medfører personlig beskatning hos dig, og om du har ejerskab eller rådighed over andre udenlandske selskaber”.

Endvidere ønskede SKAT oplysninger om borgerens eventuelle personlige konti eller depoter i udlandet til brug for kontrol af opgørelsen af borgerens skattepligtige indkomst.

Brevet var sendt på baggrund af SKATs køb af oplysninger fra de såkaldte Panama Papers om danskeres ejerskab af offshore selskaber, og SKAT havde i alt sendt 176 såkaldte materialebreve på baggrund af oplysninger fra Panama Papers.

Advokatrådets Skatteudvalg opfordrede i forbindelse med fremsendelsen ombudsmanden til at se nærmere på borgernes retsstilling ved sagsbehandling, der kan føre strafferetlig efterforskning. På den baggrund rejste ombudsmanden en generel sag om indhentelse af oplysninger og mistankevurdering efter retssikkerhedsloven i forbindelse med Panama Papers.

Ombudsmandens undersøgelse omfattede således ikke de konkrete enkeltsager.  

Ombudsmandens redegørelse

Ombudsmandens undersøgelse er udmøntet i en redegørelse af 22. oktober 2018, som tematisk er indelt i en række underspørgsmål i relation til retssikkerhedsloven.

Ombudsmanden konstaterer indledningsvis, at pligten til at redegøre for grundlaget for selvangivne oplysninger, må anses for en oplysningspligt, som er omfattet af forbuddet mod selvinkriminering i retssikkerhedslovens § 10, stk. 1.

På baggrund af SKATs generelle beskrivelse af oplysningsgrundlaget og processen i forbindelse med udsendelsen af materialeindkaldelserne havde ombudsmanden dog ikke grundlag for at antage, at der på tidspunktet for udsendelse af materialeindkaldelserne generelt var konkrete mistanker om strafbare lovovertrædelser. Dog har ombudsmanden indledt en særskilt undersøgelse af et konkret sagskompleks. 

Ombudsmanden fandt endvidere ved sin undersøgelse, at SKAT havde et sagligt grundlag for at bede de berørte borgere om oplysninger for årene 2006-2015, også selvom der ikke forelå konkret mistanke om en strafbar lovovertrædelse. Ombudsmanden henviste i den forbindelse til, at oplysningspligten i skattekontrollovens § 1, stk. 1 ikke i sig selv er tidsmæssigt begrænset.

Endelig fandt ombudsmanden, at SKATs samtykkeerklæring til brug for konkrete mistanker om strafbare forhold burde ændres, således at det ikke fremstod som om, at borgeren gav afkald på retsgarantier i retsplejeloven. Desuden fandt ombudsmanden ikke anledning til nærmere at undersøge, om SKAT gav borgerne tilstrækkelig vejledning, da Skatteforvaltningen fra den 1. januar 2019 skal vejlede om konsekvenser af manglende indsendelse af materiale, jf. den nye skattekontrollov.

Hvad viser redegørelsen?

Redegørelsen viser, at ombudsmanden har fokus på problemstillingen omkring selvinkriminering i forbindelse med indhentelse af oplysninger i sager, som kan føre til strafferetlig forfølgning. Denne problemstilling er ikke kun gældende på skatteområdet, men på en lang række områder, f.eks. også miljøområdet. Redegørelsen må forventes at blive fulgt op af en udtalelse om det omtalte konkrete sagskompleks, som ombudsmanden pt. undersøger.