Nyheder

Østre Landsret har fastslået, at civile ansatte i forsvaret ikke havde retskrav på tildeling af op til 10 års yderligere pensionsalder efter afskedigelse som følge af forsvarsforlig 2013-2017. Byretten var i første instans kommet frem til det modsatte resultat.

Forsvarsministeriets Personalestyrelse får medhold i vigtig ankesag om pensionsrettigheder

Af Lea Emilie Dam


Sagens baggrund

Frem til den 31. december 2013 var der i en tekstanmærkning på finansloven hjemmel til, at forsvarsministeren kunne tildele visse civile medarbejdere i forsvaret ret til at erhverve op til yderligere 10 års pensionsalder som følge af afskedigelse. Tildeling af op til 10 års yderligere pensionsalder forudsatte efter et cirkulære på forsvarsområdet tillige en bemyndigelse fra Forsvarsministeriet.

Civile ansatte i forsvaret, der var omfattet af denne hjemmel, havde i en forudgående periode på cirka 30 år faktisk erhvervet sådanne pensionsrettigheder, idet Forsvarsministeriet havde givet den pågældende bemyndigelse.

Ved politisk aftale af 30. november 2012 om forsvarets ordning for perioden 2013-2017 (forsvarsforlig 2013-2017) var der i forligskredsen imidlertid enighed om, at forsvaret skulle gennemføre tilpasninger af løn- og ansættelsesforhold til den generelle statslige praksis, og at man i denne forbindelse ikke ønskede at videreføre ordningen med tildeling af særligt gode pensionsforhold ved afskedigelser til visse civile ansatte. Personaleorganisationerne havde under et HSU-møde i februar 2013 tilsluttet sig de nye retningslinjer for personeltilpasning for forlig 2013-2017.

Som følge af den nye forsvarsaftale gennemførte forsvaret i 2013 en række afskedigelser, heriblandt af de to civile medarbejdere, som nærværende sag vedrørte.

Spørgsmålet i sagen var, om de civile medarbejdere, som blev afskediget før den 31. december 2013 som følge af forsvarsforlig 2013-2017, kunne støtte ret på hjemlen i den ovennævnte tekstanmærkning og cirkulære samt den forudgående langvarige praksis for tildeling af yderligere 10 års pensionsalder.

De pågældende medarbejdere havde ved byretten fået medhold i, at de havde opnået retskrav på de pågældende pensionsrettigheder som følge af en ”fast praksis”.

Parternes synspunkter

Forsvarsministeriets Personalestyrelse gjorde som appellant gældende, at de to tidligere civile medarbejdere ved forsvaret ikke havde krav på at få tillagt op til 10 års yderligere pensionsalder, hverken som følge af hjemlen i det ovenfor nævnte cirkulære og tekstanmærkning på finansloven eller efter en arbejdsretlig fast praksis/kutyme.

Forsvarsministeriets Personalestyrelse gjorde i denne forbindelse gældende, at der for så vidt angik forsvarsforlig 2013-2017 ikke forelå en bemyndigelse fra Forsvarsministeriet til, at civile medarbejdere, som blev afskediget som følge af forliget, kunne tillægges yderligere pensionsår. Det var derfor uden betydning, at den finansielle hjemmel for tildeling af pensionsår fortsat var gældende frem til udgangen af 2013.

For det tilfælde, at landsretten måtte finde, at der var skabt en ”fast praksis”, gjorde Forsvarsvarsministeriets Personalestyrelse gældende, at denne praksis var blevet rettidigt ændret ved vedtagelsen af retningslinjer for personeltilpasninger for forlig 2013-2017 i februar 2013, ligesom denne praksis blev varslet ændret allerede i forbindelse med vedtagelsen af forsvarsforlig 2013-2017 den 30. november 2012.

HK/Danmark som mandatar for to nærmere angivne tidligere civile medarbejdere i forsvaret gjorde som indstævnte gældende, at de pågældende medarbejdere havde opnået et retskrav på tildeling af op til 10 års yderligere pensionsalder som følge af, at den finansielle hjemmel for tildeling af pensionsår fortsat var gældende på tidspunktet for opsigelsen af de to medarbejdere i 2013. Der blev i den forbindelse gjort gældende, at spørgsmålet om, hvilket forsvarsforlig, de to medarbejdere var blevet afskediget som følge af, ikke havde betydning for tildelingen af yderligere pensionsår.

HK/Danmark gjorde hertil gældende, at der ved Forsvarsministeriets udnyttelse af hjemlen for tildeling af yderligere pensionår gennem de sidste 30 år var etableret en retligt bindende kutyme, som ikke kunne anses for opsagt med virkning for de pågældende tidligere civile ansatte.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten udtalte indledningsvis, at tekstanmærkningen til finansloven ikke pålagde Forsvarsministeren en pligt til at tildele nærmere bestemte medarbejdere op til 10 års yderligere pensionsalder, men at tekstanmærkningen alene gav ministeren mulighed herfor.

Landsretten lagde til grund, at civile ansatte i forsvaret i en periode på ca. 30 år faktisk havde erhvervet yderligere pensionsår i forbindelse med afskedigelse, men at disse afgørelser i overensstemmelse med cirkulæret blev truffet i henhold til bemyndigelser fra Forsvarsministeriet, som havde sammenhæng med bestemte forsvarsforlig og -aftaler m.v.

Landretten lagde i begrundelsen herefter vægt på, at der i forbindelse med forsvarsforlig 2013-2017 ikke var blevet givet en sådan bemyndigelse. Landsretten udtalte i den forbindelse, at der var tale om en sagligt begrundet, generel ændring af praksis vedrørende en velafgrænset gruppe af ansatte, som bl.a. omfattede de i sagen tidligere civile medarbejdere, som blev afskediget som følge af gennemførelsen af ændringer i forsvaret foranlediget af forsvarsforlig 2013-2017. Landsretten tillagde det endvidere vægt, at personaleorganisationerne havde tilsluttet sig de nye retningslinjer for personeltilpasninger for forsvarsforlig 2013-2017, som ikke indeholdt mulighed for tillæggelse af yderligere pensionsår.

Landsretten fandt herefter ikke, at de tidligere civile ansatte havde opnået retskrav på tildeling af yderligere pensionsalder i medfør af tekstanmærkningen og cirkulæret som følge af en sædvane eller kutyme.

Landsretten ændrede på denne baggrund byrettens dom og frifandt Forsvarsministeriets Personalestyrelse.

Forsvarsministeriets Personalestyrelses interesser i sagen blev varetaget af advokat Niels Banke og advokatfuldmægtig Daniella Gabris.