Nyheder

Afståelse af vejarealer, der i forvejen kan benyttes af ejere af flere ejendomme, kan som udgangspunkt ikke siges at medføre noget tab for vejejerne, idet en ejer ikke har en almindelig ejendomsråden over sådanne arealer.

Erstatning for ekspropriation af vejarealer fastsat til 0 kr.

Af Iben Foged Porter


Sagens faktum

Sagen angik udmåling af erstatning til to lodsejere, der begge fik eksproprieret arealer i forbindelse med Banedanmarks nedlæggelse af overkørsler mv. på jernbanestrækningen mellem Hobro og Aalborg. Som en del af Banedanmarks projekt skulle der gennemføres nogle ændringer i vejnettet. Dette indebar bl.a., at den eksisterende private fællesvej foran de to ejendomme skulle udvides. Til brug for vejudvidelsen blev der fra ejendommen A afstået ca. 260 m² og fra ejendommen B ca. 195 m². Der var i en lokalplan, der var vedtaget i 2003, reserveret et areal til udvidelse af den eksisterende vej- og stiforbindelse.

Ekspropriationskommissionen fastsatte erstatningen for de afståede arealer til 0 kr., og ekspropriationskommission fandt ikke herudover grundlag for at tilkende yderligere erstatning, hvilket Taksationskommissionen tiltrådte.

Retssagen

De to lodsejere indbragte Taksationskommissionens kendelser for retten.

Spørgsmålet i sagen var, om der var grundlag for at tilsidesætte Taksationskommissionens kendelser, hvorved erstatning for de to afståede arealer var fastsat til 0 kr., og at der ikke i øvrigt var tilkendt erstatning for forringelse af ejendommenes handelsværdi som følge af gener.

Under retssagen påstod lodsejer A, at erstatningen for afståelse af vejarealet og værdiforringelse af restejendommen samt gener i øvrigt skulle fastsættes til 240.000 kr. Lodsejer B påstod, at erstatningen skulle fastsættes til 350.000 kr.

Til støtte for de nedlagte påstande, gjorde lodsejerne blandt andet gældende, at de afgivne vejarealer i praksis indgik i lodsejernes grundareal, og at vejarealerne fremstod som en integreret del af haven. Det var derfor lodsejernes opfattelse, at handelsværdien af de afståede arealer ikke kunne ansættes til 0 kr.

Lodsejerne gjorde også gældende, at ekspropriationen (og vejudvidelsen) medførte ændringer af ejendommenes karakter af skovparcel og en forøget gennemgående trafik, hvilket medførte yderligere værdiforringelse af ejendommene.

Der blev under sagen afholdt syn og skøn ved to skønsmænd, der udtalte sig om handelsværdien af de afståede arealer og afståelsens betydning for handelsværdien af restejendommene. Begge skønsmænd vurderede, at ejendommens handelsværdi var blevet forringet, bl.a. som følge af, at ejendommene blev mindre ugeneret. Skønsmændenes vurdering af værditabet afveg imidlertid væsentligt fra hinanden.

Rettens begrundelse og afgørelse

Retten lagde til grund, at området til en vis grad ændrede karakter, og at der var øget færdsel. Dette kunne imidlertid ikke føre til erstatning til lodsejerne, og retten bemærkede, at værdiforringelse som følge af de påberåbte gener alene ville kunne kræves erstattet i det omfang, ulemperne overstiger, hvad der med rimelighed må påregnes som led i den almindelige samfundsudvikling (tålegrænsen).

Retten lagde endvidere vægt på, at de oplysninger om ejendommene, som havde foreligget for skønsmændene, også havde foreligget for Taksationskommissionen. Der var derved ikke holdepunkter for at antage, at Taksationskommissionens kendelser hvilede på et fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag. For så vidt angår det gennemførte syn og skøn bemærkede retten, at skønsmændenes vurderinger af handelsværdien af vejarealerne afveg betydeligt fra hinanden, og at den ene skønsmands vurdering fremstod urealistisk henset til arealernes karakter.

Retten fandt derfor, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Taksationskommissionen kendelser, hvorved erstatning for vejarealerne var fastsat til 0 kr., og der ikke i øvrigt var tilkendt erstatning for forringelse af ejendommenes handelsværdi som følge af gener.

Banedanmark blev herefter frifundet.

Hvad viser dommen?

Det er sædvanlig praksis ved de takserende kommissioner, at der ikke udmåles arealerstatning for afståelse af vejarealer. Byretsdommen er i overensstemmelse hermed.

Endvidere illustrerer dommen kravet til en lodsejers bevisførelse, hvis denne skal kunne danne grundlag for tilsidesættelse af en kendelse, der er afsagt af en Taksationskommission. I den konkrete sag udgjorde det gennemførte syn og skøn således ikke et sådant sikkert grundlag, at byretten kunne nå til et andet resultat end Taksationskommissionen.

Sagen blev varetaget af advokat Louise Solvang Rasmussen.