Nyheder

Sagen angår et principielt spørgsmål om forholdet mellem vejlovens gæsteprincip og ledningsejerloven (LER-lovgivningen). Kommunen mente, at betalingsforpligtelsen påhvilede ledningsejeren som gæst i vejen. Ledningsejerens synspunkt var, at denne havde opfyldt sine forpligtelser efter LER-lovgivningen og derfor ikke skulle betale for prøvegravningsarbejdet.

Ledningsejer skal betale for prøvegravning

Af Sarah Jano


Sagens baggrund

I forbindelse med Københavns Kommunes ombygning af Frederikssundsvej blev der foretaget prøvegravninger for at lokalisere den præcise placering af en række ledninger i vejen. Kommunen og ledningsejeren var uenige om, hvem der havde betalingsforpligtelsen for prøvegravningsarbejdet.

Det var uomtvistet, at ledningsejerens ledninger var omfattet af vejlovens gæsteprincip. Kommunen mente derfor, at ledningsejeren som gæst i vejarealet skulle betale for prøvegravningsarbejdet, da arbejdet blev gennemført for at afdække, om en omlægning af ledningerne kunne undgås. Den registrerede placering af ledningerne i LER viste umiddelbart, at ledningerne lå i vejen for kommunens planlagte etablering af nye nedløbsbrønde.

Ledningsejeren mente, at denne havde opfyldt sine forpligtelser efter LER-lovgivningen ved de udleverede oplysninger om ledningernes placering i vejarealet og derfor ikke skulle betale for prøvegravningsarbejdet. Ledningsejerens synspunkt var således, at vejlovens gæsteprincip ikke fandt anvendelse, da LER-lovgivningen udtømmende regulerer en ledningsejeres forpligtelser til at redegøre for egne ledninger.

Kommunen indbragte betalingstvisten for Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, jf. § 5, stk. 2, i den tidligere vejlov (§§ 79, stk. 5 og 133, stk. 2, i den nugældende vejlov).

Ministeriet traf afgørelse om, at udgifterne forbundet med gennemførelsen af prøvegravningerne var omfattet af gæsteprincippet, og derfor skulle betales af ledningsejeren.

Østre Landsrets afgørelse

Ledningsejeren indbragte sagen for domstolene, hvor sagen blev henvist til behandling ved landsretten i første instans (UfR 2017, side 988 H).

Landsretten lagde efter sagens bevisførelse til grund, at ledningsejeren havde opfyldt sine forpligtelser efter LER-lovgivningen. Landsretten udtalte herefter, at sagen drejede sig om, hvorvidt ledningsejeren – uanset denne havde opfyldt sine forpligtelser efter LER-lovgivningen – i medfør af vejlovens gæsteprincip har pligt til at betale for prøvegravningsarbejdet.

Landsretten fandt, at en afgørelse af dette spørgsmål må bero på indholdet og rækkevidden af vejlovens gæsteprincip og udtalte i den forbindelse bl.a., at der ikke i LER-lovgivningen er anført noget om, at denne lovgivning indskrænker eller ændrer på, hvad der følger af vejlovens gæsteprincip.

Landsretten lagde herefter til grund, at Københavns Kommune i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincipper og værdispildsbetragtninger som led i projekteringen af vejprojektet havde foretaget projekttilpasninger i forhold til placeringen af vejbrønde.

Landsretten udtalte i den forbindelse, at undersøgelser, herunder prøvegravninger, som en vejejer foretager, og som er nødvendige for at afdække mulighederne for at tilpasse vejejerens projekt, så ledningsejeren kan undgå en dyrere omlægning eller fjernelse af ledninger, må anses for hovedsageligt i ledningsejerens interesse.

Med henvisning til bl.a. Højesterets dom i sagen om Vintapperrampen (UfR 2015, side 2854 H) udtalte landsretten videre, at det følger af vejlovens gæsteprincip, at prøvegravningsudgifterne må afholdes af ledningsejeren på samme måde, som det gælder alternativer til en mere bekostelig fjernelse eller omlægning af ledninger.

Landsretten fandt, at prøvegravningerne konkret havde været nødvendige og lagde i den forbindelse bl.a. vægt på, at prøvegravningerne var foretaget som led i en passende afdækning af alternativer til en fjernelse eller omlægning af ledningsejerens ledninger. Udgifterne til prøvegravningsarbejdet skulle derfor afholdes af ledningsejeren i medfør af vejlovens gæsteprincip.

Ankefristen er ikke udløbet.

Sagen blev varetaget af advokat Sarah Jano.