Nyheder

Højesteret har fastslået, at domstolenes prøvelse af Ankenævnet for Patienterstatningens afgørelser vedrørende genoptagelse skal ske på baggrund af patientens forhold på tidspunktet for myndighedens afgørelse.

Ny kendelse fra Højesteret om prøvelse af forvaltningsafgørelser

Af Regitze Aalykke Hansen og Mariam Sheikh


Sagens baggrund

Sagen drejede sig om en person, der var blevet påført en patientskade i armen. Patientskaden var anerkendt og erstatning/godtgørelse udmålt, men skadelidte ønskede en administrativ genoptagelse af udmålingssagen efter erstatningsansvarslovens § 11. Det afslog ankenævnet, og skadelidte indbragte dette afslag for retten.

Under sagens forberedelse i byretten blev sagen i 2014 forelagt for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med henblik på en vejledende udtalelse om skadelidtes varige mén og erhvervsevnetab som følge patientskaden.

Skadelidte blev i henholdsvis 2015 og 2016 opereret i sin arm.

Efter operationerne anmodede Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om en speciallægeerklæring med henblik på en beskrivelse af skadelidtes akuelle helbredstilstand.

Ankenævnet protesterede herimod, da speciallægeerklæringen ville belyse forhold, som lå efter det tidspunkt, hvor ankenævnet vurderede om betingelserne for genoptagelse var opfyldt, og derfor ikke ville kunne føre til en tilsidesættelse af den indbragte afgørelse. Det gav byretten Ankenævnet medhold i.

I landsretten fik skadelidte til gengæld medhold i, at en speciallægeerklæring kunne tillades indhentet.  

Under henvisning til bestemmelsens forarbejder fandt landsretten, at erstatningsansvarslovens § 11 må forstås sådan, at der i sager om genoptagelse kan indhentes og lægges vægt på senere tilkomne oplysninger, der belyser skadelidtes helbredsmæssige tilstand – selv om de oplysninger ikke forelå på tidspunktet for den indbragte afgørelse – hvis oplysningerne vurderes at være af væsentlig betydning for sagen. Da landsretten ikke på forhånd kunne udelukke, at en ny speciallægeerklæring kunne bidrage til sagens oplysning, tillod landsretten, at erklæringen blev indhentet.

Højesterets kendelse

Ankenævnet kærede kendelse med Procesbevillingsnævnets tilladelse til Højesteret.  

Højesteret har i sine præmisser indledningsvist bemærket, at der hverken i erstatningsansvarslovens § 11 eller dens forarbejder er taget stilling til, om der ved domstolenes efterprøvelse af forvaltningsafgørelser om afslag på genoptagelse, kan tages hensyn til ændringer, der er indtruffet efter det tidspunkt, hvor myndigheden afslog at genoptage sagen.

Højesteret fastslog, at domstolenes prøvelse af ankenævnets afgørelser må ske på grundlag af skadelidtes forhold på afgørelsestidspunktet. Dette indebærer, at oplysninger, som ikke forelå for ankenævnet, kan indgå i sagen, hvis de belyser skadelidtes forhold på tidspunktet for afgørelsen. Oplysninger om senere ændringer i helbredstilstanden, der eventuelt kunne begrunde, at der på et tidspunkt, efter myndighedens afgørelse, har været grundlag for at genoptage sagen, vil derimod være uden betydning for domstolenes prøvelse af afslaget på genoptagelse.

Højesteret lagde derfor til grund, at den speciallægeerklæring, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde anmodet om, havde til formål at belyse hans helbredsforhold på nuværende tidspunkt og ikke på tidspunktet for ankenævnets afgørelse fra 2013.

Højesteret fandt på den baggrund, at en sådan speciallægeerklæring derfor måtte antages at være uden betydning for sagen. Der var derfor ikke grundlag for at udsætte sagen på indhentelsen af en sådan erklæring.

Højesteret stadfæstede derved byrettens kendelse.

Hvad viser kendelsen?

Kendelsen er med til at angive rækkevidden af domstolsprøvelsen af forvaltningsafgørelser i sager om genoptagelse efter erstatningsansvarslovens § 11. Derudover illustrerer kendelsen de almindelige principper, som gælder ved prøvelse af forvaltningsafgørelser.

Man skal dog være opmærksom på, at kendelsen angår det tilfælde, hvor det er en myndighedsafgørelse, som prøves ved domstolene, og ikke det tilfælde, hvor der er tale om en tvist mellem eksemplevis et forsikringsselskab og en skadelidt.

Advokat Sanne H. Christensen og advokat Regitze Aalykke Hansen.