Nyheder

Højesteret har den 13. april 2018 afsagt dom i en principiel skattesag, som har betydning i de mange tilfælde, hvor generationsskifte sker ved succession og berigtiges helt eller delvis ved gave.

Højesteretsdom om værdiansættelse ved generationsskifte

Af Tim Holmager


Sagens baggrund

A købte i 2007 to landbrugsejendomme af sin morbror, B.

Parterne aftalte skattemæssig succession efter reglerne i kildeskattelovens § 33 C, hvorved A påtog sig en latent skattebyrde.

SKAT korrigerede de handelsværdier, som A havde aftalt med B, da den aftalte overdragelsessum efter SKATs opfattelse ikke svarede til handelsværdien. Det var derfor SKATs opfattelse, at der var ydet en skattepligtig gave fra B til A.

Nevøen gjorde i første række gældende, at der ikke var noget retligt grundlag for at foretage en korrektion, da en handel mellem en onkel og en nevø måtte sidestilles med en handel mellem uafhængige parter. Derfor kunne der ifølge nevøen kun ske korrektion efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 6, og afskrivningslovens § 45, stk. 3, hvis afvigelsen mellem den aftalte pris og den skønnede handelsværdi var åbenbar. Afvigelsen var ifølge nevøen ikke åbenbar, idet den aftalte overdragelsessum alene afveg fra handelsværdien med ca. 11 %.

I anden række gjorde nevøen gældende, at såfremt myndighedernes korrektion var hjemlet, havde han ved opgørelsen af, om der var givet en gave, krav på, at der blev taget højde for den latente skat ved værdiansættelsen og samtidig blev givet nedslag som en passivpost efter kildeskattelovens § 33 D.

Sagen for Højesteret angik dermed to hovedspørgsmål: For det første om SKAT ved vurderingen af, om der ved overdragelsen blev ydet en gave, havde hjemmel til at korrigere de handelsværdier, som A i sin tid aftalte med sin morbror i forbindelse med overdragelsen af ejendommene. For det andet om A har ret til ud over nedslaget i handelsværdien efter § 33 C at beregne en passivpost efter § 33 D.

Højesterets afgørelse

Højesteret fastslog om det første spørgsmål, at A og B ved vurderingen af SKATs adgang til at korrigere de aftalte handelsværdier som nevø og morbror må anses for at være interesseforbundne parter. Højesteret henviste herved til, at den personkreds, der kan anvende successionsreglerne i kildeskattelovens § 33 C, omfatter ”søskendes børn”.

Højesteret tiltrådte, at der forelå en væsentlig afvigelse mellem den aftalte købesum for de to ejendomme og ejendommenes værdi, og at SKAT dermed havde været berettiget til at foretage korrektion af den aftalte overdragelsessum som sket efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 6, og afskrivningslovens § 45, stk. 3.

Om det andet spørgsmål udtalte Højesteret, at der hverken i bestemmelsernes ordlyd eller forarbejderne er holdepunkter for, at der ved siden af et nedslag i handelsværdien efter kildeskattelovens § 33 C kan beregnes en passivpost efter § 33 D.

Med henvisning til Skatteministeriets styresignal i SKM2011.406.SKAT, og da det var ubestridt, at A var økonomisk bedst stillet ved som sket at få nedslag i handelsværdien efter § 33 C frem for at få beregnet en passivpost efter § 33 D, tiltrådte Højesteret, at A ikke var berettiget til tillige at kunne beregne en passivpost efter § 33 D.

Højesteret stadfæstede på den baggrund landsrettens dom.

Skatteministeriets interesser for Højesteret blev varetaget af advokat Tim Holmager med bistand fra advokatfuldmægtig Mia Ravn Christensen.